Hej "Mig".

Det må være enormt hårdt for dig at gå og bekymre dig om, om du mon har en diagnose. Det må også være svært, at folk tit spørger dig, om du har en diagnose, og jeg kan godt forstå, du ikke synes, det er sjovt.

At have en diagnose er på ingen måde sjovt, men kan tværtimod være enormt ubehageligt og alvorligt. Derfor er det ikke noget, man skal spøge med. Det er læger, der stiller diagnoser, og det sker kun efter mange forskellige undersøgelser og samtaler og kan altså være en rigtig lang proces. At få stillet en diagnose er altså en omfattende proces, fordi der er rigtig mange ting, man skal tage højde for. Af samme grund kan du ikke regne med den test, du har taget på nettet. Der findes en del af sådan nogle tests på nettet, men det er ikke nogen, man kan stole på, og er altså ikke noget, du må gå ud fra. Testene kan blot give dig en idé om, om der måske kan være tale om noget, men det er langt fra sikkert. Derfor må du kun regne med din læges ord ift., om der kan være tale om, at du har en diagnose.

Du skriver, du ønsker at få din hverdag til at hænge sammen. Du beskriver dog ikke på hvilken måde, den ikke hænger sammen, og hvad det er, du gerne vil behandles for. Hvis du ikke føler, din hverdag hænger sammen, synes jeg i første omgang, du skal fortælle det til din mor og sige til hende, hvad det er, der ikke fungerer. Hun vil sikkert kunne forstå dig og måske endda hjælpe dig til at få det bedre. Hvis du ærligt fortæller hende om det, du oplever, og hvordan du egentlig har det, er jeg sikker på, hun vil tage dig alvorligt. Sammen kan I så finde ud af, om der er behov for at få en læge til at kigge på dig, så du kan få professionel hjælp til de vanskeligheder, du har. Du skriver, du er nervøs og genert. Måske vil det være lettere for dig at skrive et brev til din mor, hvori du forklarer hende, hvad du har svært ved og er ked af. På den måde slipper du for at skulle tage kontakt til hende, og hun vil måske bedre kunne forstå, hvad det drejer sig om.

Nogen gange kan man nemt komme til at blive overbevist om noget, fordi andre snakker om det og mener, der er noget på spil. Måske er det dét, der er sket for dig. Man bliver påvirket af, hvad folk tænker om en, og derfor er det naturligt og normalt, at dine bekymringer om en eventuel diagnose er opstået, eftersom andre mennesker har givet dig en idé om, at du kan have enten autisme, ADHD eller Aspergers. Jeg synes ikke, folk kan være bekendte at mistænke dig for at have en diagnose, da det som sagt er en alvorlig sag og altså ikke noget, man skal spøge med. Derfor synes jeg godt, du kan tillade dig at sige til dem, at det gør dig ked af det, når de siger det, og at du gerne vil have dem til at stoppe det.

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og jeg håber, du får det bedre meget snart.

Kh. Matilde