Mine tanker om kærlighed
forumspørgsmål
Mine tanker om kærlighed
#
Se relateret indhold
Kategori NY:
Teenageliv
Jeg er for nyligt lige mødt en ny pige som jeg faldt for med det samme og pga. at jeg har en form for socialfobi, så er kærlighed meget svært for mig. Men jeg har skrevet mine tanker ned omkring det hele og det har hjulpet mig meget, tænkte jeg ville dele mine tanker med jer her på Cyberhus: " Jeg er så træt af at være bange, jeg er så træt af at gå hver dag og være nervøs. Jeg hader den frygt der ligger gemt i mig og alt hvad der ligner den. Jeg vil meget hellere være modig og tapper. Jeg vil være stærk og mit hjerte vil intet andet end at kæmpe til det sidste åndedræt. Hvorfor kan jeg så ikke få mig selv til at gøre det?.. Hvorfor skal jeg leve i rædsel?.. Hvorfor skal det være så svært?.. Udenpå er jeg en stærk person med oprejst pande, jeg kan få enhver person til at tro jeg er lykkelig men jeg har én meget stor svaghed. Kærlighed... Jeg kan ikke håndtere de følelser det giver mig, jeg går i bagløs, jeg bliver bange, jeg frygter det værste, for jeg ved at det vil gå galt. Alle forhåbningerne og drømme som bliver knust. Alle de glade dage der nu er overstået. Når man mindst venter det, kommer det som et stjerneskud på himlen. Der står hun og ved første blik på hende er man tryllebundet. Der var intet jeg kunne gøre, jeg var ikke forberedt, jeg var ikke klar, men der var hun. Hendes øjne, hendes hår, ethvert lille punkt på hendes ansigt var overvældende. En overlegen skønhed, som ingen anden. Mit hjerte blev varmt, farverne i mine kinder blusede op og en fantastisk følelse havde overtaget min krop. Men frygten tog hurtigt over. Frygten for at blive afslået, frygten for at blive såret, holdte mig tilbage. Men jeg tænkte DU KAN FANME TRO NEJ! og jeg bankede frygten ned til jorden og smadrede alle former for bekymringer og tog chancen. For hvis der er en ting jeg har lært, så er det at i sidste ende vil det jeg aller mest fortryder i livet ikke være de ting jeg har gjort, men de ting jeg IKKE gjorde. Tag chancen, vær ikke bange, måske bliver det godt, måske bliver du såret. Men stol på mig når jeg siger at det gør mere ondt hvis man ikke forsøger, for måske kommer chancen aldrig igen! " //Mvh HamDrengen
Relateret indhold
Kærlighed
Hej :)
Jeg er en pige på 15 år.
For ca et års tid siden fik jeg et arbejde, og som så mange andre steder fik jeg lidt at vide om andre rundt omkring. Jeg fik at vide at en dreng der arbejder derhenne skulle være mega sur og rakke ned på alle. I starten var han også sådan overfor...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Modetøj - hvorfor?
Hej Cyberhus, Jeg er en af de få drenge i min klasse, der ikke går i modetøj, da jeg mener, at man kan bruge sine penge på noget meget bedre, og mere nyttigt. Og så kan man i stedet for en 500kr.'s Björkvin-trøje købe en almindelig hvid t-shirt til en 50'er fra Bilka. Vi har familie i Qatar i...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Irriterende mor..
Hej. Det her er helt sikkert hørt før, man er blevet teenager og vil prøve noget mere, længere frem i livet, føler sig voksen osv. Jeg er jo blevet tretten år, og faktisk syntes jeg.. At jeg har ændret mig rimelig meget, pga af et par tal? Nå.. Men jeg har meget svært ved at spørge mine forældre...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Kommentarer
Wow... Da jeg lige havde læst, hvordan du havde det, sad jeg bare med følsen af at det præsis var sådan jeg havde det inden i....wow.. Det er det eneste jeg kan sige....
Jaa kan sagtens forestille mig at mange andre derude har det på samme måde. Det er forfærdeligt at være bange for noget så simpelt. Men det er netop det, inde i ens hoved er det bare ikke "simpelt" men ultra kompliceret :/
Hej HamDrengen
Hvor er du god til at skrive on dine tanker og føleser. Fantastisk, håber det gik. I forhold til det sidste du skrev med at tage chancen...
Jeg har gået til musik længe og på en af holdene er der en dreng som jeg snakker med og han er begyndt at snakke mere med mig. Han kommer hen til mig, giver komplimenter og driller på en sød måde. Han spørg ind til min skole og smiler til mig. Jeg synes han virker rigtig sød, men der er så mage problemer i mit liv lige nu. Min familie hader mig, jeg har spiseforstyrrelser, har svært ved at være i nærheden af mennesker og hele mit liv er bare blevet vendt på hovedet. Men så står han der og får mig til at grine. Hvad skal eg gøre? Hvordan ved man om vi passer sammen? Om jeg elseker ham og han elsker mig?
Vi er lige blevet venner på facebook, og ved ikke så meget om ham, men han virker til at have en sød personlighed. Og skal jeg lade ham spørger? Vi skal spille koncert søndag inden i Tivoli, hvor jeg hygger med veninder hele dagen, skal jeg gå lidt til side og spørger ham?
Håber du vil svare selv om det bare er en kommentar. Min selvtillid er i bund, jeg er ordblind og jeg hader alt lige nu.
Tusind tak, denne gang gik det desværre ikke helt, men følelsen af at jeg tog chancen istedet for ikke at gøre noget er så utrolig at jeg nærmest føler jeg har vundet alligevel! Jeg synes stadig den her pige er mega sød, men jeg har prøvet og taget chancen, men på trods af det ikke lykkedes, så vil jeg absolut ikke give op nu.
Jeg vil meget gerne svarer på din kommentar - det du skriver lyder virkeligt som om du har fundet noget godt! Det med at drille på en sød måde er KUN noget jeg personligt gør hvis jeg kan lide en pige på kærestemåden, måske er det ikke sådan for alle, men med de ting du skriver virker det meget som om han er interesseret i dig, så jeg vil absolut sige du skal tage chancen - og bare rolig, som jeg sagde i mit opslag, måske bliver du såret, men det vil være det hele værd i sidste ende.
Du nævner at du har en del problemer i dit liv og at han så står der og får dig til at grine.
Præcis det du skriver der er grund nok til at tage chancen, for på trods af de ting der sker i dit liv er han rent faktisk i stand til at gøre dig glad og hvis han kan lide dig også så vil han ikke se ned på dig pga. dine problemer, men måske endda hjælpe dig igennem dem.
Evt. start med at blive ved med at vise din interesse i ham, evt. få nogle samtaler op at kører, i virkeligheden eller bare over facebook, find ud af mere om ham og måske vil du så finde ud af at han bare er fantastisk og så kan det jo være han tager initiativet. Hvis ikke så lad det ikke stoppe dig, for hvis du står frem og måske aftaler noget i kan lave sammen en dag, så vil han få opfattelsen af at du er interesseret i ham og det kan være hans selvtillid er i bund som din og derfor har han ikke været i stand til at tage modet til sig? Så jeg synes virkeligt at du skal prøve at lærer ham at kende, se om han er noget for dig og så kan det jo være det fører til mere end det :)
Men virkelig meget held og lykke - og husk som jeg også har skrevet i mit opslag! - En ting er at fortryde noget man har gjort, men hvad så når man fortryder noget man ikke har gjort, for hvis man ønsker noget mere med en person, så tag chancen, hvis han ikke ønsker mere end bare et venskab så kan du nok være ret sikker på at det ikke vil ødelægge noget mellem jer at du tager det stille og roligt og viser din interesse. Hvis han er den rigtige for dig, så vil det fungere, hvis ikke, så op på hesten igen og husk på at der helt sikkert nok skal være en anden derude et sted :)
/Mvh HamDrengen
Tak:-) du får alt til at lyde perfekt og jeg kan ikke andet end at lytte til det du siger. Mange tak, dine råd hjælper mig meget.
Det var da så lidt du :-)
Tilføj kommentar