Det at man er købt af sex
Det at man er købt af sex
Det at sælge sin krop, til andre mænd. Gør så super ondt. At man skal havde sex med folk, Fordi man er kommet til at skrive under på en kontrakt . Ingen må få noget af vide om det. Slet igen, Det ville ødelægge alt, og det må det altså ikke. 16 år, og nu ønsker man bare at kunne komme væk fra K og aldrig i livet, komme tilbage til den by.
Jeg er bange,alt for bange for hvis de personer finder mig. Øh nej. Livet skal stoppe nu, bare for min skyld. Alle de hemmeligheder. Jeg kan ikke mere. Har jeg ikke ødelagt mig selv nok, til at forsvinde. Jeg kan ikke beskrive hvor dårligt jeg har det. Folk må ikke få et forkert billede af mig.
Jeg er den glade pige, pigen der går i skole, for gode karakter, men er kommet ind i noget dumt. Og nu kan jeg altså ikke komme ud af det igen. Pengene betyder ingen ting, for jeg kunne godt havde spurgt mine forældre også ville de jo bare havde givet mig dem, men jeg kan bare ikke bruge min hjerne nok. Mit liv har jeg selv ødelagt og er rigtig flov over at komme ud med det. For når jeg kun er 16 år.
Jeg er købt til at sælge mig selv for penge hjælp mig ud!
Sille.
Kommentarer
Hej Sille
Jeg er kan læse i dit indlæg, at i du har det rigtig svært lige nu, og jeg er meget bekymret for dig. Du står i en situation, hvor jeg mener du har brug for voksen hjælp, og jeg har derfor sendt dit indlæg til brevkassen, "Når det gør ondt indeni", hvor du kan se et svar indenfor 10 dage.
Jeg vil også opfordre dig til at kigge forbi chatten og snakke med en voksen rådgiver, der måske kan give dig konkrete råd til hvordan du kan komme væk fra den situation du er i nu.
DeBedsteHilsner
NielsChristian - Vejleder i stuen
Kære Sille.
Jeg sidder og bliver virkelig helt ked af det på dine vegne!
Jeg kan nikke genkende til din historie, følelsen af man bare vil væk, væk fra den by hvor alle kender én... - man vil bare gerne starte på en frisk uden at blive dømt, målt og vejet af sine omgivelser.
Jeg er kommet i kløerne på et par...Ikke at det er skidt - det kræver bare så pokkers meget af éns følelsesregister at forstå, bearbejde og acceptere at man er til det alternative... De har verdens dejligeste lille datter og de behandler mig som en af deres egne. Jeg var jomfru da jeg stiftede bekendtskab med dem, og nu er jeg så kommet i "lære" hos dem. Jeg kommer og går hos dem som det passe mig, deres dør er altid åben, men omvendt ved jeg udemærket godt hvad prisen er, når jeg træder ind.
Men jeg bebrejder dem ikke - jeg har selv sagt ja, jeg vidste hvad jeg gik ind til, og jeg kan til hver en tid sige fra , men sært nok nyder jeg det på en eller anden finurlig måde?
Jeg er trygheds"narkoman"... Jeg er villig til at gøre ALT for at få en krammer, blive aet, holdt om, oplevelsen af nogen rent faktisk værdsætter mig. Men mest af alt, føle et familieliv. Jeg er vokset op i et alkoholiseret/voldigt hjem, og har manglet familie trygheden. I starten fungerede det ganske godt. Sex = nogen interessere sig for mig = selvtillid = her er noget jeg er god til = et gladere jeg.
Men fornuften indhenter mig og nu står jeg i en situation, hvor jeg ikke aner, hvorvidt om jeg burde stoppe eller forsætte mit bekendtskab.
Stoppe fordi, angsten for om det skader mere end det gavner, fordi mine omgivelser fortæller mig det er forkert. Men omvendt har jeg ikke lyst til at følge normen, men hvis jeg dog bare kunne slippe for alle de mærkelige følelser!!
Forsætte fordi, de passer på mig, giver mig tryghed, sørger for min far ikke slår mig, sørger for jeg ikke ødelægger mig selv med min spiseforstyrrelse eller cutting.
Sex er dejlig, hvis det er med én man elsker. Det overrasker stadig mig, hvor ked af det man kan blive, når man erkender man har sex for at dække et andet behov, som burde være dækket på anden vis. Det får mig til at reagere på gamle fortrængte følelser, vreden og savnet til mine forældre har aldrig været størrere.
Nok er jeg blevet mere seksuelt erfaren end mine jævnaldrende, men jeg har ingen respekt for min krop længere. Jeg er nået dertil hvor jeg er begyndt at øve strip, så jeg har en plan B levevej, hvis min uddannelse kikser.
Det væreste er, jeg ikke har spor lyst til at stoppe kontakten med dem. De er den eneste årsag til, jeg ikke har taget livet af mig selv endnu.
Lige nu er det min livestil. Men jeg forbeholder mig ret til at skifte, såfremt det viser sig, at skulle have negativ indflydelse.
Men det er lettere sagt end gjort.
Hej Noa
Du har skrevet et rigtig flot svar med gode tanker og overvejelser som jeg håber Sille og andre der har prøvet noget ligesom hende kan bruge til noget. Det er fedt at du tør fortælle din egen historie for at hjælpe andre.
Jeg kan se udfra dit svar at du ligesom Sille er i en rigtig svær situation. Måske kunne det også, for dig, være en god idé at kigge forbi chatten og snakke med en rådgiver om hvordan du kunne få noget hjælp.
DeBedsteHilsner
NielsChristian - Vejleder i stuen
Hvorfor må man ikke lave en debat, til andre kan skrive deres menning, hvis man må spørge, Hvis man har brug for det.
Sille.
Hej Sille
Jeg valgte at slette dit indlæg fordi jeg er meget bekymret for dig og fordi du i dit indlæg beder om hjælp. Når du beder om hjælp og du står i så svær en situation som du beskriver bliver jeg som voksen nødt til at gøre noget, og derfor henviste jeg dig til vores brevkasse.
Indtil i dag har vores regler været sådan at vi altid har slettet de indlæg som vi har sendt i brevkassen. Men efter at du har skrevet og spurgt hvorfor vi har slettet dit indlæg har vi idag haft en snak om vi burde ændre reglerne.
Vi har efter vores snak besluttet at ændre reglerne sådan at vi lader indlægget stå selvom vi henviser til brevkassen. På den måde vil du både få svar på dit spørgsmål fra en voksen fra Cyberhus, men samtidig kan andre børn og unge give dig deres tanker med på vejen.
Jeg er glad for at du skriver og stiller spørgsmål til den måde vi gør tingene på i Cyberhus. Det er når vi hører din og andres mening, at vi kan spørge os selv om vi kunne gøre noget bedre. Jeg håber at vi med den nye ændring har fået et lidt bedre debatforum.
DeBedsteHilsner
NielsChristian - Vejleder i stuen
Kære Sille.
Jeg bliver rigtig ked af at høre du har det sådan. For det er ikke sjovt at sælge sig selv, Og ikke når det er andre mænd. Og du ikke er så gammel. Du er kun 16 år. Og du har et langt liv forand dig. Jeg håber du kan komme over det for det er virkelig synd for dig. Selvom jeg ikke kender dig, så gør det ondt at høre. At Danske Kvinder bliver brugt til sådan noget.. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive til dig. Men fik bare lyst til at skrive til dig når du har det sådan som du har det, når du kun er 16 år. Jeg håber du kommer ud af det, uden det giver dig nogen problemer.. Og Så håber jeg at du kommer til at smile og får det bedste ud af dagen og kom videre i dit liv. Når du er ude af det. Jeg ønsker alt det bedste for dig. For der er ingen der skal lide, Heller ikke dig. Selvom du har skrevet under på den kontrakt. Jeg er ikke sikker på det her, men jeg tror at hvis man er under 18 år, så er det pisse ulovligt at lave en kontrakt med dig. ( nogen der ved om det er rigtig?). Jeg synes at du skal gå til dine forældre, de ville kunne hjælpe dig med at komme ud af det. Og de elsker også dig 100 % lige meget hvad man er ude i. Jeg håber du bruge det her til noget jeg har skrevet, til dig.
Hilsner Line-Sofie.
Tilføj kommentar