Hej med dig,

Tusind tak for dit brev, og tak for din ros. Vi er så glade for at kunne hjælpe unge som dig! Jeg kan godt forstå, at du gerne vil vide, om du skal bekymre dig over, at du er begyndt at tale højt for dig selv. Jeg kan høre, at du har flere svære ting som f.eks. anoreksi og epilepsi, som du tumler med. Først vil jeg sige, at det er rigtig godt, at du er opmærksom på, at noget har ændret sig, og at du reagerer og skriver herind.

Jeg ved ikke, hvor længe du har talt med dig selv, og om du selv oplever det som et problem. Ud fra hvad du skriver, så lyder det for mig, som om det er en god strategi for dig som hjælper dig med at få dine følelser ud. Og det er rigtig vigtigt at få talt højt om sine følelser og få sat ord på, sådan som du gør, når du er alene og snakker med dig selv. Jeg tænker, at det kan være problematisk, hvis du begynder at lukke dig inde i dig selv, isolerer dig og ikke taler med andre om, hvordan du har det. Hvis du ikke oplever det, så skal du ikke være bekymret. Du skriver, at det løser de bekymringer og problemer, du har, og derfor tænker jeg, at det er positivt, at du er begyndt at snakke højt med dig selv - fordi det hjælper dig til at håndtere noget, som er svært. Jeg kommer til at tænke på, om der er nogen omkring dig, som du også kan dele din sorg, vrede og frustration med, som kan lytte og støtte dig, når du har det svært? Selvom det er en god strategi at få dine følelser ud ved at snakke højt med dig selv, så kan det også være rigtig rart og vigtigt at fortælle, hvordan du har det til nogen andre, så du ikke skal føle, at du er alene og skal kæmpe med det hele selv. Prøv at tænk over, om der er nogen, du kan række ud til. Det kan være, at du har en søskende, din mor eller far, en god ven/veninde eller måske en helt anden, som du føler dig tryg ved at snakke med.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner

Jeanette