Min kæreste bliver slap!
Min kæreste bliver slap!
hej cyberhus.
Jeg er en pige på 17 som har en kæreste på 22. Han er ikke som andre! han virker ikke som en på 22 og vi fjoller, griner, prutter og bøvser. vi startede med at have noget fra oktober sidste år, men der skete nogen problemer men vi fandt tilbage til hinanden. nu har vi været kærester i 2 måneder og vi har et virkelig godt sex liv som Er 3-4 gange sex om dagen! men. Vi har fået et problem. Som ingen af os kan svare på.
jeg har lige været på ferie i 9dage pg vi var rigtig glade for at se hinanden og der var dog heller ikke nogen problemer den dag jeg kom hjem! men dagen efter der, stod vi i køkkenet og vi var begge tændte. Men da vi kom ind på værelset, så blev han slap! han blev så frustreret og sagde. Prøv igen og kunne ikke forstå hvad der skete! det er sket 3 gange nu, 3 dage i træk, og han græder vær gang og siger at han virkelig ikke kan forstå det fordi oppe i hovedet er han så tændt!
jeg bliver selvfølgelig også ked af det, for jeg er ikke den med den bedste selvtillid osv men han siger jeg er den smukkeste og at han ikke ønske andre! han trøster mig altid når jeg bliver ked af det og siger at jeg er hans prinsesse og det ikke har noget med mig at gøre! Han har prøvet og tænke og tænke på hvad årsagen kan være. Men ingenting dukker frem i hans hoved'
hvad er der sket? hvordan kan de være den bliver slap? og også mens vi har sex? Han er jo tændt?
Hilsen frustreret anonym!
Hej med dig
Det lyder dejligt, at du og din kæreste har det godt sammen. Jeg kan godt forstå, at I begge bliver frustrerede, når han pludselig bliver slap under sex, når det ikke har været et problem før nu. Det er godt du skriver herind, så I kan få et svar på, hvad det er, der sker.
Det er faktisk helt normalt, at drenge kan have problemer med at få rejsning, især når de er sammen med en ny kæreste. Jeg ved godt, at det ikke var et problem i starten, men efter du er kommet hjem fra ferie, bliver han slap, når I prøver at have sex. Jeg tænker, at der kan være nogle forskellige grunde.
For det første kan drenge lide af en form for præstationsangst, som pludselig kan opstå. Du skriver, at I før du tog på ferie havde sex 3-4 gange om dagen, hvilket er ret meget. Når du er kommet hjem, føler din kæreste måske, at det kan være svært at leve op til at have så meget sex om dagen. Hvis en dreng føler sig lidt presset over at skulle kunne få rejsning og at kunne komme flere gange, kan den ende med at blive slap. Det er noget der sker psykisk.
For det andet kan det også ske at drenge bliver slap, hvis de er for ivrige efter sex. Hvis din kæreste har savnet dig rigtig meget, og har været ivrig efter at have sex, kan han sagtens blive slap. Når det først er sket én gang, bliver han naturligvis bange for at det sker igen - og når han tænker de tanker, så bliver han automatisk slap. Han kan altså føle sig utryg i situationen, hvilket gør det værre for ham. Det er ikke fordi, han ikke er tændt eller ikke tænder på dig, men fordi han psykisk, uden at tænke over det, føler sig i en presset situation, hvor han ikke kan præstere.
Der er nogle ting du kan prøve, for at hjælpe din kæreste.
For det første er det vigtigt at I snakker om det, og at du fortæller ham, at det ikke gør noget. Giv din kæreste tid og prøv at fokusere på andre ting end sex i jeres forhold. Prøv at nyde hinanden på andre måder: Tag ud og oplev nogle ting sammen eller bare vær sammen uden at have sex. På den måde lærer I hinanden at kende på en ny og anderledes måde, og I opdager måske, at man kan nyde hinanden på mange andre måder end sex. Når først din kæreste føler sig klar igen kan I stille og roligt prøve jer frem med sex.
For det andet kan du også snakke med ham om, at I kan flytte fokusset fra selve sexakten til forspillet og at tænde hinanden. Prøv at aftal at I skal finde dine erogene zoner (hals, øre, mave, ryg, og mange andre steder) og tænde hinanden uden at have sex. Kys, hold om og udforsk din fyrs krop uden at du rør ved hans pik. På den måde finder du af, hvad der tænder ham og hvordan du skal gøre det. I kan snakke om, hvad I hver især synes er dejligt. Hvis I åbner op og snakker om sex og gør det til en tryg ting i et stille og roligt tempo, er jeg sikker på, at din kæreste nok skal blive klar igen på et tidspunkt.
Hvis det fortsat er et problem, kan du måske foreslå din kæreste at gå til lægen. Lægen kan hjælpe med en eventuel behandling.
Jeg håber, at I begge kan bruge mit svar og finder en løsning.
Venlig hilsen Mette