Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Knoglevækst

brevkassespørgsmål

Knoglevækst

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 10 år 1 måned siden

Hej, 

Det forløber sig sådan, at jeg har opdaget en knoglefremspring/knoglevækst oppe ved min kæbe. Jeg har kun smerter i knoglen når jeg børster tænder ved dette område, eller hvis jeg prikker til knoglen. 

Er det normalt? Eller bør jeg tage hos tandlægen?

Svar: 

Hej

Tak for dit spørgsmål.

Det korte svar er: ja (altså at du bør snakke med din tandlæge om det).

Det lidt mere nuancerede svar er, at det slet ikke sikkert, at der er noget i vejen. Men at det altid er fornuftigt at få set på noget, der gør ondt.

Du kan være kommet til at lave et sår i munden - med en tandbørste eller ved at tygge på noget hårdt. Og det kan føles som et fremspring. Men kroppen producerer også små ændringer af knoglerne igennem hele livet og derfor kan der pludselig være noget, der føles anderledes.

Du skriver ikke, hvor fremspringet er. Og det gør det jo ganske svært at gætte på, hvad det kan være. Det kan for eksempel være en visdomstand på vej frem måske (hvis det er bagerst i kæben). Eller en ændring i knoglen efter fjernelse af en visdomstand.

Så det fornuftigste er at gå til tandlæge og spørge om det der.

Held og lykke med at finde ud af det.

Niels Hansen, tandlæge

nielshansens billede
Niels fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program