0
false

18 pt
18 pt
0
0

false
false
false

Kære du.

Det lyder til at du har det rigtig svært og at du har været igennem nogle hårde år, hvor du er blevet mobbet og har følt dig alene og udenfor. Det må være rigtig svært og jeg kan godt forstå at du at du ikke længere ved hvad du skal gøre. Derfor synes jeg også at det er rigtig godt gået af dig, at du har valgt at skrive hertil for at bede om hjælp. Jeg vil komme med mine tanker omkring det som du skriver og give de råd, som jeg tænker vil kunne hjælpe dig til at få gjort noget ved den situation der er i din klasse og som også vil kunne hjælpe dig til at få arbejdet med de svære tanker og følelser som du går rundt med

Allerførst vil jeg sige, at der ikke er nogle mennesker der kan holde til at blive mobbet og holdt uden for fællesskabet i lang tid. Vi har alle sammen brug for at føle os respekteret og for at have en følelse af, at vi er elsket og værdsat for dem vi er. Man kan selvfølgelig ikke regne med at alle mennesker kan lide en, for vi er alle sammen forskellige, men derfor kan man godt forlange, at man bliver behandlet ordentligt. Der er nemlig ikke nogen god undskyldning for at mobbe eller behandle andre dårligt! Jeg synes heller ikke det er i orden, at du er den eneste i din klasse der ikke bliver inviteret med til de arrangementer som der bliver holdt. Du har også helt ret i, at det bestemt ikke er en god undskyld, når de siger at det er pga. af den mad du spiser. Du skal selvfølgelig ikke gå rundt og føle sig så alene både på dit kollegium og på din skole og derfor skal der gøres noget ved problemet.

Det er desværre ofte sådan, at der er et par stykker i en klasse eller gruppe, som er dem der kommer til at ”bestemme”, hvem der kan være en del af fællesskabet og hvem der bliver holdt uden for. Det sker ofte uden at der er nogle der ligger mærke til det, fordi det er mennesker der virker naturligt stærke og som andre måske ser op til. Jeg tænker, at det måske er nogle enkelte personer i din klasse som har taget en dum beslutning om, at du ikke kan være en del af fællesskabet og så har de andre i klassen måske bare fulgt med og glemt at overveje hvor ked af det du faktisk bliver og hvor ondt det gør, når de ikke inviterer dig med til de ting de laver sammen. Jeg tænker også, at du har været ekstra udsat for at blive holdt uden for, fordi du er blevet mobbet igennem hele din folkeskoletid og derfor måske er lidt mere ydmyg og stille end mange andre, fordi du er vant til at blive behandlet dårligt. Derfor synes jeg det er rigtig vigtigt, at du får noget hjælp til at få snakket med din klasse om problemet og at du også får nogle voksne du kan snakke med om alle tanker og følelser som du har. Ingen kan gå alene med så svære tanker og derfor er det rigtig vigtigt, at du får snakket med nogle om det.

Jeg tænker på, om du måske kan fortælle dine forældre om hvordan du har det? Så kan I sammen snakke med den lærer på din skole, som du har det bedst med? Du kan også vælge snakke med din lærer alene og fx starte med at vise det brev du har skrevet herind med og mit svar til dig. Dit brev fortæller nemlig rigtig godt hvor svært du har det og hvor vigtigt det er, at der bliver gjort noget. Din lærer vil kunne hjælpe dig med at lave en plan for hvordan han/hun kan snakke med de andre elever. Jeg synes nemlig det er vigtigt at de får at vide, hvor ked af det du er. Jeg tror mange af dem helt har glemt at tænke over hvor svært det er for dig og derfor vil det være godt at de får at vide, hvor store konsekvenser der handlinger har. Din lærer vil også kunne hjælpe dig med at komme til at tale med en psykolog, hvis du har mod på det. Du skriver at du er autist og derfor ikke selv kan møde andre mennesker. En psykolog vil kunne hjælpe dig med at finde gode teknikker der kan gøre, at du vil blive bedre til at møde nye mennesker og opnå en større selvtillid. Du fortjener nemlig at blive mødt med respekt, for alle mennesker har en masse at byde ind med og tilføre en fællesskab og du er ligeså meget værd som alle de andre i din klasse og på dit kollegium.

Jeg håber du har kunne bruge mine råd og har mod på at snakke med nogle voksne, der kan hjælpe dig til at få det bedre.

Venlig hilsen Katrine