Muligt?

brevkassespørgsmål

Muligt?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 10 måneder siden

Hej :-)

Jeg er en pige, på 15 år. Jeg har gennem de sidste 2 år brugt Cyberhus på chatten og brevkassen. Og skal videre i mit liv ud i virkeligheden. Og derfor vil jeg gerne sige farvel og tak for hjælpen gennem tiden. Jeg har bare et problem jeg har så svært ved og sige farvel. Er det muligt og kunne komme til og sige farvel fysisk ved og fx møde jer? Jeg tænkte bare på det. Det lyder sikkert dumt.

Svar: 

Hej Anonym

Hvor er det fedt at læse at du er nået dertil i dit liv hvor du er klar til at komme videre ude i virkeligheden. Jeg er meget glad for hvis vi har kunnet hjælpe dig på vej...det er lige præcis det vi så gerne vil, så det varmer virkelig at læse at du har det sådan. 

Jeg kan sagtens følge dig i tanken om at det være svært at sige farvel. Et godt farvel kan være en god måde at starte på noget nyt, og derfor synes jeg da vi skal prøve at fidne ud af om ikke vi kan få det til at lykkes. 

Men jeg synes at vi skal snakke videre om det over mail i stedet for her i brevkassen. 

Du kan enten skrive til mig - nc@cyberhus.dk eller min kollega Marianne - marianne@cyberhus.dk . Det er Marianne og jeg der til dagligt har ansvaret for Cyberhus, og arbejder med alle de frivillige rådgivere i både chat og brevkasse. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program