Min Pik er skæv!!!!!!

brevkassespørgsmål

Min Pik er skæv!!!!!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 10 år 10 måneder siden

Hej cyberhus

Min pik er skæv, og det har den været siden jeg var 8. Nu kan jeg ikke bøje den til højre, men jeg kan lægge den ned af min venstre lår

Jeg onanere meget, og jeg tænker tit på om det er grunden til den er blevet skæv.

Hilsen en 13-årig dreng fra Vamdrup i Kolding Kommune

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder som om, det generer dig, at din pik er skæv, og derfor er det fint, du skriver herind. 

Jeg kan fortælle dig, at onani meget sjældent er grunden til, at ens pik er skæv. En pik kan være skæv af helt naturlige årsager eller blive det, fordi man får skader på den. Mange drenge og mænd lever med en skæv penis. Hvis den ikke gør ondt, gør det svært at onanere eller have sex, behøves der nemlig ikke at blive gjort noget ved det. Hvis den derimod er øm og gør det svært både at onanere og have rigtig sex, er det en god idé at få det undersøgt hos en læge. En læge vil nemlig kunne fortælle dig, hvad der findes af muligheder for at løse problemet. Nogle får medicin mod den skæve pik, mens andre får behov for operation. Andre vælger blot at acceptere pikken som den er, for det kan nemlig være en af de ting, som er med til at gøre dig til noget ganske særligt.

Hvis det irriterer dig meget, vil jeg til enhver tid råde dig til at søge hjælp hos din læge. Snakker du godt med din far, kan du måske også sige til ham, at du er ked af, at din pik ser ud, som den gør. Måske gjorde hans også det, da han havde din alder? Uanset hvad kan det i hvert fald være rart at tale med nogen om det, man er ked af.

Kh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program