Træning og skole. Træningen var rigtig fed i dag. :D
Træning og skole. Træningen var rigtig fed i dag. :D
Det er vist efterhånden på tide, at jeg får skrevet lidt blog indlæg igen. :) Selvom det ikke bliver det store i dag, for jeg er rigtig træt. Virkelig virkelig virkelig træt.
Men jeg vil da sige, at det faktisk har været en meget god dag i dag, altså jeg har jo både været i skole og været til træning.
Hvis jeg nu skulle starte med at fortælle lidt om træningen. Altså det går jo helt fint til træningen. Jeg er stadig rigtig glad for det, det er super fedt at træne Kung-Fu, det er i hvert fald helt sikkert.
Det var egentlig ret fedt til træningen i dag, og jeg kunne især godt lide, at vi ikke var så mange til træning, selvom der alligevel var en del, men der plejer at være mange flere om mandagen, så det var faktisk rart.
Vi lavede faktisk sådan noget, hvor man skulle selvf bruge boksehandsker, men en angreb og en modtog. Den anden måtte ikke gøre modstand bare modtage, men selvf skulle man have armene oppe ved ansigtet, så man ikke blev ramt lige pludselig og flækkede en tand eller noget i den stil. Det var faktisk sjovt at prøve. Jeg skulle selvf passe på min finger, da den jo ikke er i orden endnu. Men det gik jo fint. Og jeg hørte intet dårligt om min parade, altså de fleste andre blev nærmest "irettesat", hvorpå jeg mere hørte Sifu sige: "Ikke dårligt. Kan I se det drenge?" Så bliver man altså lidt stolt af sig selv. :D
Vi lavede også noget andet, hvor man også skulle have boksehandsker på. Det skulle ligne sådan lidt en kampsituation ude fra virkeligheden, hvor en angriber, og en anden selvf modangriber. Det lykkedes mig fantastisk nok at få væltet Sylvester ned, og så var det ellers bare bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang. Jeg blev bare ved med at slå med samme hånd, den fik ikke for lidt. :D Hehe.
Det var faktisk fedt nok, og på trods af min finger gik det jo godt. Det mest syret er, når man hører Sifu's udtalelser i baggrunden. Han bliver næsten helt psyke, når han ser nogen slås. XD Men det lyder sgu sjovt.
Men en ting er sikkert, det er stadig rigtig fedt. Dog meget hårdt. Altså jeg har helt ondt i håndledet og lidt hånden efter den sidste kamp der. Alle de mange slag, har givet lidt bagslag. :P
Anyway. Skolen har også været helt fin. Vi havde stort set kun snak, snak, snak det meste af dagen og så kørte det over i frokost og dernæst karakter arbejde. Så der skete ikke så meget der. Men det har da været sjovt nok alligevel. Vi fik da griner på som altid. :D
Men nu er denne dag jo omme, kan man sige. Det er egentlig ret så oka, jeg er vildt træt. Så jeg skal jo snart sove.
På en måde glæder jeg mig faktisk til at Kung-Fu Klubben rykker et andet sted hen, for det nye sted lyder langt federe. Selvom det vil kræve, at jeg får en ekstra zone på mit buskort. Men det nye sted er større og meget nyt. Og så er der to toiletter i stedet for et og to rum, hvor det ene rum bliver der trænet i og det andet, der kommer maskinerne til at være og sandsækken og sådan noget. Det lyder i hvert fald rigtig fedt i mit hoved. :)
Og den snak vi havde til gruppemødet i skolen i dag var faktisk et rigtig godt møde. Alle fik sagt noget, og der blev snakket om en hel masse. Blandt andet om mit Kung-Fu. Altså min lærer syns jo, at det er rigtig fedt, at der endelig er en elev, der faktisk har formået at gøre noget ved at lave noget fysisk efter skoletid, som han har opfordret til så længe. Altså han blev nærmest helt stolt, fordi der jo ikke rigtig er nogen anden, der gør noget for at kunne være fysiske efter skoletid. Jeg syns faktisk, det er fedt, især hvis det er noget, man syns er interessant og lærerigt og spændende.
Det fede ved Kung-Fu er faktisk, at der er alle de egenskaber, som vores lærer faktisk gerne vil have, at vi skal have med i vores fysiske aktivitet efter skoletid. Balance, vejrtræknings øvelser, osv. Det er nok helt klart det, jeg syns, der er fedt, så jeg ikke også skal lave en masse andet også. For man vil jo også gerne kunne have fridage fra træning og slappe af, det har kroppen jo trods alt brug for.
Men det er også fedt, at det kan give mig noget til selve skolearbejdet, hvor jeg også skal være fysisk. Det er altid rart. :)
Men noget jeg også har kunnet mærke på kort tid eller i hvert fald i de små 4 måneder, jeg har gået i klubben, så er jeg meget begyndt at snakke med de andre piger og også lidt drengene. Jeg hilser i hvert fald på folk og er imødekommende. Normalt plejer det at tage lang tid for mig, før jeg snakker med folk, men egentlig er det gået ret nemt for sig, fordi man ligesom tør åbne munden og bare sige noget. Det er en rar følelse og faktisk fedt, at man kan møde lidt andre mennesker. :)
Kommentarer
Jeg kan godt forstå, du bliver stolt, når din træner roser dig. Det er vigtigt, når det er en sport, man går så højt op i, som du gør med KungFu.
Det er virkelig fedt at læse, hvor glad du er for det og at du får nye venner og veninder.
Jeg får helt lyst til selv at begynde til en aktivitet - jeg har overvejet yoga i lang tid. Det tror jeg, jeg skal begynde på. Måske allerede fra februar af.
Tak for inspiration og god læsning :)
Tilføj kommentar