Orgasme

brevkassespørgsmål

Orgasme

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 10 måneder siden

Jeg har den dejligste kæreste og vi har været sammen i et år nu. Vi har haft sex mange gange, og en ting jeg undre mig over, er når jeg får orgasme, kan jeg nærmest ikke styre mine bevægelser, er det normalt? Hvad skyldes det? Og kan jeg gør noget for at jeg kan styre bevægelserne?

 

Svar: 

Hejsa.

Det er skønt, at du har en dejlig kæreste, og at I har så god sex, at du er i stand til at få orgasme.

Jeg forstår godt, du undrer dig over, at din krop laver nogle bevægelser, som du ikke kan styre, når du får en orgasme. For det første kan jeg fortælle dig, at det er helt normalt. Orgasme er styret af nervesystemet og altså ikke af din egen vilje. Dette skal forstås som, at det er noget, kroppen gør automatisk, og som resulterer i, at din krop laver nogle bevægelser, at du siger nogle lyde eller gør noget helt tredje, som du ikke kan kontrollere. Under orgasme sker der en række rytmiske sammentrækninger i underlivet, som opleves som en rar ting, men som også kan være forskellig fra gang til gang.

Fordi bevægelserne er automatiske, kan de være utrolig svære at styre, og der er derfor ikke så meget, du kan gøre. Det kan dog være, at du og din kæreste kan prøve at få dig til at få orgasme i flere forskellige stillinger for på den måde at finde ud af, om du i nogle stillinger bedre kan styre din krops reaktioner. Måske kan det også hjælpe, hvis du snakker med din kæreste om det. Jeg ved ikke, om du er flov over det eller har andre tanker om det, men det kan jo være, at han også undrer sig over det. Nu hvor du har svaret på det, kan du måske fortælle ham, at du kan gøre for, at du laver bevægelserne, og at det altså er helt normalt.

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at du fortsat kan få de dejlige orgasmer, uanset om din krop bevæger sig ufrivilligt eller ej :-)

Kh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program