Kære dig

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg synes det er rigtig flot af dig, sådan at bekymre dig for din kæreste, og forsøge at hjælpe ham. Det lyder som om det er nogle rigtig ubehagelige ting, der sker for din kæreste, som gør ham bange. Det er derfor rigtig godt at I har skrevet herind, og gerne vil forsøge at gøre noget ved det.
På det dig og din kæreste fortæller kan jeg høre, at dette ikke hele tiden er et problem, men engang imellem vækkes en form for monster, eller hans anden side, som du kalder det. Når så denne monster-side er vågen, bliver han vred og aggressiv, og kan finde på at være voldelig. Det er han blandt andet fordi der er nogle stemmer, som fortæller ham at han skal være det. I den her tilstand har din kæreste en følelse af ikke at være til stede, og du fortæller at han nogle gange slet ikke kan huske hvad han har gjort. Jeg kan derfor godt forstå, hvis din kæreste kan være lidt bange for den her side, som han ikke har kontrol over, og som gør nogle slemme ting.

Jeg bliver meget bekymret for din kæreste når jeg hører det her, og jeg synes det er vigtigt at I får snakket med nogle voksne om det. Det er noget din kæreste ikke selv har styr over, og som både gør ham selv bange, og kan komme til at gå ud over andre. Det er derfor vigtigt at få gjort noget ved det, og det skal I ikke stå med selv.

Fordi din kæreste hører stemmer, og oplever de her bivirkninger af epilepsien med hjertebanken og rysten, synes jeg også det er vigtigt, at din kæreste kommer til lægen. Lægen kan hjælpe med at finde ud af, hvad der foregår siden din kæreste oplever de her ting i kroppen og dermed også, hvad der kan gøres ved det.  

Samtidig bliver jeg også lidt bekymret for dig. Har du oplevet når monsteret vågner i ham? Du skriver at det her er din kærestes "anden side", så jeg håber han også har en god side, hvor han behandler dig godt, og ikke er aggressiv. Jeg synes det er rigtig flot at du støtter din kæreste, men det er også nogle store ting at skulle stå med i din alder. Jeg synes derfor også, at du skal snakke med nogle voksne om det, helst dine forældre, eller en anden voksen du har tillid til. Det er vigtigt at du også passer på dig selv i det her. 

Kh. Louise