Tror hun hader mig?

brevkassespørgsmål

Tror hun hader mig?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Hej

hele mit liv har min mor altid kunnet li min halv bror og -søster (søster på min fars side og bror på min mors) bedre end mig, og det gjorde mig faktisk ikke noget da jeg var yngre, men nu da jeg er blevet lidt ældre går det mig meget på, og jeg er begyndt at se anderledes på mine søskende og min mor, det går mig faktisk så meget på at jeg er begyndt at føle at den eneste måde jeg kan få dem til at lægge mærke til mig er hvis jeg starter et skænderi.

ikke nok med det så er det som om at min familie træker sig væk fra mig, og jeg suntes bare at jeg har gjort alt var der stor i min magt for at få det hele til at stopppe men det gør bare det hele værre+jeg lige blevet mobbet ud af min skole så efter min menig burde de som min familie da kunne støtte mig ik?

jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre mere

hilsen hende alle hader

Svar: 

Kære dig,

Jeg læser, at du skriver, at du oplever, at din mor bedre kan lide din halvbror og halvsøster end dig - og at du har haft den oplevelse et stykke tid. Du skriver at oplevelserne er begyndt at give dig en følelse af, at det ikke er i orden for dig. Jeg forstår din følelse. Som mor skal man ikke elske nogen af sine børn mere end andre. Så jeg kan sagtens forstå, at du kan føle frustration eller vrede. Det er aldrig rart at have følelsen af, at ingen rigtig elsker en, eller støtter en.

Du skriver, at du nu er begyndt at starte skænderier, for at fange deres opmærksomhed. I mine ører lyder det bestemt ikke rart. Jeg forstår godt, at du har brug for deres opmærksomhed, men for mig lyder det hverken godt for dig eller din familie, og jeg tror ikke det gavner jer på nogen måde på sigt.

Har du overvejet muligheden i at skrive en slags dagbog hver dag i to uger, hvor du skriver ned, hvad du oplever i løbet af dagen. F.eks. tænker jeg, at du kunne skrive en liste med fem gode ting, som din mor har gjort og fem ikke så gode ting, som hun har gjort eller ikke har gjort. Sommetider hjælper det, at vi skriver noget ned og retter vores opmærksomhed på det vi egentlig synes godt om, og det vi synes der mangler. Det kan f.eks. være små ting, som at hun lige har købt den leverpostej, du bedst kan lide, eller at hun lige har vasket dit træningstøj. Det kunne også være lidt større ting, som at hun gav mig et knus, inden jeg skulle i seng. Det kan være alt mellem himmel og jord, som du godt kan lide hun gør, og det som du synes der mangler i jeres forhold. 

Du kunne eventuelt tilføre denne dagbog med endnu en liste, hvor du skriver ned, hvad du har gjort af gode ting for din familie, og hvad du har gjort som måske ikke er så godt i dit forhold til din familie. F.eks. at du bagte en kage en eftermiddag, eller fulgte din søster i skole, eller at du lagde vasketøj sammen. Med dette har du måske muligheden for at rette din egen opmærksomhed på, hvordan du kunne gøre dit forhold til din familie bedre. Og som sagt det kan være alt mellem himmel og jord i forhold til, hvad der lige passer ind i jeres familie.

Med disse lister kan du efter en månedstid måske se nogle ting, der minder om hinanden. Nogle gode ting, der går igen. Og nogle mindre gode ting, som du synes mangler. Når du så har dannet dig et overblik af, hvordan situationen virkelig ser ud, så synes jeg, at du skal prøve at tage en snak med din mor omkring dette. Man kan sige, at du har lavet din egen lille research i forhold til, hvordan du synes noget kunne blive bedre, og du kan komme med konkrete ting på, hvad du mangler, og hvad du har brug for og hvad du godt kan lide. 

En god måde at starte en snak med din mor på, ville være at starte ud med, at sige noget om de positive oplevelser først. Når man starter ud med noget positivt, så undgår man nemlig, at den anden part man skal tale med går i forsvarsposition, det vil sige allerede er sur og hvertfald ikke er enig. Når du så har fortalt alle de positive ting, så prøv at komme konkrete eksempler på, hvad det er der gør dig ked af det, og hvordan det får dig til at føle, at hun ikke kan lide dig. Jeg ved, at sådan en snak kræver mod, men tænk på det som en rigtig god investering for jeres forhold, både mellem din mor og dig, men også for familien. Det at gøre sit - at tage ansvar - for at det kan blive bedre er vigtigt, for selvfølgelig skal du ikke gå med de oplevelser og følelser, du har.

Den alder, som du har nu, er for mange piger i din alder den samme, at man er i en periode, hvor man forsøger at løsrive sig fra sin mor, fordi man skal til at finde sine egne ben at stå på. Det kan godt skabe en masse kaotiske følelser, skænderier og lidt spændinger mellem din mor og dig. Det er ganske naturligt, men hvis du oplever, at følelsen stort set altid har været der, synes jeg i første omgang, at du skal prøve at give min idè en chance.

Jeg tænker på, om du har mulighed for at snakke med en veninde eller kammerat omkring det. Det kunne være, at du f.eks. ville opleve, at de havde nogen af de samme oplevelser derhjemme. Og at I kunne udveksle frustrationer og ideer til, hvordan det kunne blive bedre. Hvis du ikke kan komme i tanke om en veninde, tænker jeg at du skal prøve at sige det til en lærer du er tryg ved. Du kan vise læreren dit brev eller dine lister og fortælle dem hvordan du har det derhjemme. 

Hvis du ikke synes, at det lige passer til dig med at prøve at skrive dagbog på denne måde, så vil jeg foreslå dig at komme ind i vores chat. Det kan være, at du der ville kunne uddybe dine oplevelser og følelser, så vi kan hjælpe dig lidt bedre. Jeg håber at du finder modet til at prøve at tale med din mor om det på denne måde, ellers er du hjertens velkommen til at skrive igen.

Venligst Thilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program