Feedback, vi får Trine tilbage, museum, osv. :D

blogindlæg

Feedback, vi får Trine tilbage, museum, osv. :D

Skrevet af
CamillaA
Oprettet 11 år 7 måneder siden

En ting kan jeg virkelig juble over, og det er, at vi får vores lærer Trine tilbage efter jul! :D Altså vi har jo lige sagt farvel for nogle måneder siden, da hun havde fået et andet job, men nu får vi hende tilbage, hvorpå vi så kommer til at have meisner i et par dage om ugen fuldtid. Det skal nok blive spændende og fedt. :D

 

Altså de fleste af vores reaktioner var jo nærmest: "A' hva'?" Fordi man tror jo ikke rigtig sine egne ører, og man bliver jo helt "overrasket/paf", man venter ikke lige, at han siger Trine. Jeg troede faktisk, at han ville sige en helt helt anden faktisk. Så jeg blev da helt paf. 

 

Men desværre er det kun sådan, at vi har hende fra lige efter jul til vinterferien, desværre. Det ville ellers være fedt, hvis vi kunne have hende helt til Christine kommer tilbage, men Rune har lidt andre planer. Han vil nemlig også gerne have en stemmelærer indover vores næste semester må det jo være. Det første for i år er jo gået. 

 

Men man kan jo sige, der kommer jo til at ske rigtig mange ting efter jul. Udover vi får Trine tilbage åbenbart og skal have meisner, som de fleste af os nærmest har ventet på siden efter sommerferien. Så skal vi jo også i produktion, hvor vi som er i gang med skuespiller uddannelsen, vi skal være skuespillerne selvf. Dem der er i gang med instruktør uddannelsen skal instruere og filme. Osv. Det skal nok blive rigtig fedt, er jeg ret sikker på. Vi indgår jo med vores karakterer. 

 

Jeg glæder mig i hvert fald til at skulle i gang med både meisner og produktionen. Men altså man kan jo sige, der kommer som sagt til at ske mange ting. Altså jeg er ret sikker på, at når det engang bliver sommer, så skal vi højst sandsynligt også lave en forestilling, hvor enten Trine eller Christine har skrevet manuskriptet. Jeg håber, at det bliver Christine. 

 

Samtidig kan man jo sige, det er først engang efter jul, så alt det ta'r man jo til tid, men det skal nok blive et fedt semester, er jeg ret overbevist om.

 

Anyway. I går var vi på sådan et slags museum, hvor der var udstillet en masse billeder og så stod der da også lidt tekster hist og her om lidt forskellige historier bag de forskellige billeder. Samtidig var det også en slags opgave til i dag. Vi skulle finde inspiration af billederne og generelt det, vi så. Det skulle vi bruge i dag, da vi skulle ud og tage billeder forskellige steder, hvor det inspirere os. 

 

Noget der faktisk var lidt sjovt var faktisk, at imens vi jo gik rundt og tog billeder og så tog tilbage til Rune på den cafe, han havde sat sig ind/ned i, der sad min gamle vejleder. Det syns jeg sgu var lidt morsomt. Jeg så hende slet ikke, før jeg satte mig ved et andet bord og kiggede hen på hende. Det var sgu ret sjovt og pudsigt. 

 

Hun havde jo født igen og var på barsel igen. Det var virkelig bare en nuttet og lille, sød unge. Man bliver bare helt glad, og man tænker bare: "Har man virkelig været så lille engang?" :D

 

Men jeg vil da sige, det var oka, men jeg blev lidt for træt i mine ben og fødder og hofte af at gå. De tillod mig ikke rigtig gå rundt. 

 

Men da vi kom tilbage på skolen, så spiste vi selvf og slappede af. Og så gik vi allesammen med vores lærer på cafe og fik os noget varmt at drikke. Altså godt nok var det kakao ordet lød på, men jeg er ikke så vild med kakao, jeg kan godt drikke det, men hvis der er andet, ville jeg hellere have det. Så jeg valgte at drikke noget te i stedet. Jeg er jo faktisk kun te drikker.

 

Men det var da hyggeligt nok at sidde der og snakke lidt og høre lidt om det nye år, men det lidt komiske var nu, at Rune havde glemt, at vi også skal til at gå i skole om fredagen. Det havde han helt svedt ud. Så han havde faktisk kun planlagt for mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Men selvf skulle jeg da lige sige: "Hvad med fredag?" :P Altså han gloede nærmest underligt på mig, da jeg sagde fredag, da vi jo er vant til at have fri hver fredag. Hehe.

 

Han har endda fundet på den regel at hver torsdag i det nye år selvf, skal vi have enmands opvarmning. Forstået på den måde at hver torsdag, så skal vi hver især finde på noget, vi skal lave som opvarmning. For mit vedkommende kunne det fx være, at jeg brugte noget af den opvarmning, vi bruger til Kung-Fu. Vi må stort set gøre det, som der passer os, så længe det selvf er opvarmning, og vi bliver varmet op. 

 

Samtidig kunne jeg ikke lade være med at spørge Rune, om den sandsæk han har slæbet op, som rent faktisk er hans, som han har haft stående rigtig længe, om den ikke bare kunne blive sat fast op, for den er rigtig god, hvis man er i lidt dårligt humør, og man har brug for at komme af med det, og generelt er den også rigtig god at varme kroppen op på også. Men det gav han mig da ret i, men grunden til, at den netop ikke var sat op var jo netop pga. han ikke rigtig vidste, hvordan vores rum skulle se ud. Altså nu opholder vi os jo nærmest i det rum, vi nærmest aldrig opholder os i. Nu er vi aldrig i det andet rum, hvilket er vildt mærkeligt. Altså vi er selvf i det andet rum, men nærmest kun hvis vi skal arbejde, og det har vi jo ikke rigtig skullet siden visningen. 

 

Men hvad jeg har kunnet forstå, så bliver den der sandsæk sat op, hvilket jeg syns er meget godt. Men jeg overvejer nu også ret stærkt selv at købe en sandsæk til privatbrug. Jeg har kigget på sådan nogle pakkeløsninger med sandsæk, sandsækhandsker, osv. Men det bliver først engang i det nye år. 

 

Jeg syns i hvert fald sådan en sandsæk er ret god at bruge både til at slå på, men også til at sparke på. Man kan jo træne og øve sine spark og slag, hvilket er godt. Og så er den især god, hvis ens humør bare er i bund. 

 

Men udover det, så fik vi jo feedback i mandags fra vores visning. Der var stort set kun noget positivt, men selvf også noget, hvor man kan arbejde videre på det. Det skal der jo være. :)

 

Men nu er det ferie for mit vedkommende efter skoledagen i morgen. Jeg skal dog lige til træning efter skoletid, da jeg ikke kom det i dag. Men det skal jeg så lige i morgen, og så er det ellers ferie. Hvilket bliver rigtig dejligt! :D

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program