skamlæber

brevkassespørgsmål

skamlæber

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 2 uger siden

hej cyperhus.

synes at jeg har lidt underlige skamlæber, de hænger på en måde ud af fissen og de virker vildt store. er det normalt og skal jeg gå til lægen med det??

 

mvh anonym :)

Svar: 

Hej Anonym.

Jeg tror, du stiller et spørgsmål, som mange unge piger går og tænker over.

Der er stor forskel på, hvordan skamlæber ser ud, og hvor store eller små de er. Som ung pige bliver man meget nemt bekymret for, om den måde, ens skamlæber ser ud på, er normal. Man kommer også meget nemt til at sammenligne sig med de andre piger. Jeg kan fortælle dig, at det lyder som om, at dine skamlæber er helt normale. Nogle skamlæber er lidt større end andre, men det er der ikke noget forkert i. Det er ligesom med alt andet på kroppen, hvor nogen har store øre/øjne/bryster/hænder, mens andre har små. At dine skamlæber ser ud, som de gør, kan være det, der gør dig til noget helt specielt. Jeg synes ikke, det lyder som om, du bør gå til lægen med det. Du skal kun gå til lægen, hvis dine skamlæber pludselig ændrer sig rigtig meget, gør ondt eller på anden måde virker til at være "syge".

Til sidst vil jeg sige til dig, at de fleste piger har noget på deres krop, som de på den ene eller den anden måde synes, ser lidt underligt ud. Til gengæld har næsten alle også noget på kroppen, som de virkelig er glade for. Det kan være noget virkelig flot, blødt hår, nogle lange ben, flotte kvindelige former eller noget helt andet. Når man har noget på kroppen, man er lidt træt af, kan det hjælpe at fokusere på en del af kroppen, man er glad for. På den måde kan man nærmest glemme og blive helt ligeglad med det, som før irriterede en.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

KH. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program