Kære Andreas

Mange tak for dit spørgsmål, som bestemt hverken er mærkelig eller et lille problem. Jeg kan læse at det her med pigen er noget der går dig meget på og at du derfor er blevet rigtig ked af det. Når man har det sådan er det vigtigt at bede om hjælp, lige præcis som du har gjort ved at skrive her. Jeg vil gøre mit bedste for at komme med nogle bud på hvad du kan gøre. 

Det her med kærlighed og forelskelse er ikke altid en nem ting, fordi der er så mange følelser forbundet med det. Man kan både føle sig så glad og tilfreds som aldrig før, sommerfuglene kan baske rundt i maven og man kan ikke tænke på andet end den man er forelsket i hele tiden. Samtidig kan det også gøre rigtig ondt, fordi man kan blive såret, ked af det og komme i tvivl om følelserne bliver gengældt. Det er noget alle mennesker, unge som gamle kommer til at opleve og det kan være lige svært hver gang, fordi man jo netop har åbnet op for noget ind til hjertet, som man er bange for at blive såret af. Og samtidig kan eller skal man slet ikke lade være med at åbne op for den anden, fordi man er så forelsket.

Det lyder til at du er rigtig glad for denne her pige og at du derfor har mange følelser i forhold til hende, både de gode og de svære. Når man er rigtig glad for en anden, bliver man såret og ked af det, hvis man får en følelse af at de har brudt ens tillid. Det er måske sådan du har det med hende her pigen? Når man bliver lidt usikker på den man er glad for, kan de svære følelser godt komme til at fylde meget og det virker til at det har været sådan for dig de sidste par uger, når du skriver at du føler dig helt deprimeret. Det er bestemt ikke en rar følelse og det er også en følelse man skal gøre noget ved. Som du beskriver dine følelser, fx det her med at du ikke kan sove, ikke tænker klart og er ked af det, kan både være tegn på at være deprimeret, men faktisk kunne det også lyde til at du er ulykkelig forelsket. 

Du skriver at du ikke kan snakke med dine forældre om det her. Jeg synes dog at du skal overveje det alligevel. Nogle gange kan man bare ikke klare alle følelser og tanker selv og så bliver man nødt til at få noget hjælp fra andre. Jeg tænker at dine forældre gerne vil snakke med dig om det her både fordi de gerne vil have at du er glad og fordi de måske selv har prøvet noget der minder om, og derfor sagtens kan forstå hvordan du har det. Hvis du ikke har det forhold til dine forældre hvor du føler at du kan dele det med dem, synes jeg du skal snakke med en anden voksen om det. Det kan være en lærer, en pædagog, en vens forældre, en onkel eller storebror. En eller anden som du har tillid til. Du kan også overveje at logge på vores chat, for at snakke med en anonym rådgiver om hvordan du har det og hvad du kan gøre.

Du spørger om du skal snakke med pigen om det. Det synes jeg sagtens at du kan gøre. Du kan beskrive det samme som du har skrevet her i brevet, at du er bange for at miste hende, at hun er speciel og at du virkelig kan mærke kemien mellem jer. Jeg er lidt usikker på om I stadig er kærester? Hvis I er det, er jeg sikker på at hun ville glad for at høre eller læse det her fra dig. Hvis I ikke er kærester mere, kan du overveje at skrive et “hemmeligt brev” som aldrig bliver sendt, men hvor du beskriver det du gerne vil fortælle hende. Nogle gange kan det være rart at få det ud, også selvom personen aldrig læser det.

Jeg håber mit svar har givet dig mod på at snakke med nogen om hvordan du har det, men også har givet dig en følelse af at som du har lige nu er helt almindeligt og naturligt, især når det handler om følelser for et andet menneske.

Venlig hilsen Marianne