Hej med dig..

Hvor er det godt du lige stopper op og reagerer, gør noget når du kan mærke det er ved at blive for meget. Sådan og det er vejen frem.. Og jeg håber mine tanker og svar kan hjælpe dig lidt på vej.. jeg vil i hvert fald rigtig gerne prøve..

Jeg kan dælme godt forstå, at det kan være svært at overskue tingene og der er lidt kaos på sommetider, fordi gym, fritid, lektier, familie og så de ting man selv bokser rundt med inden i... jeg tror rigtig mange unge oplever gymnasietiden som ret kaotisk sommetider.

Det siger jeg ikke fordi du skal føler, at alle har det på samme måde som dig, men for at fortælle dig, at det i hvert fald på grund af de ting er okay, at det sommetider bare virker hårdt og for meget meget.

Du fortæller så også, at ingen må se du er ked af det og at du derfor kæmper for at virke glad hele tiden i skolen. Og det er bare hårdt arbejde og jeg kan godt forstå du er både træt og trist, fordi på en måde skal du bære en maske og ikke rigtig være dig selv i skolen. Og det er både hårdt og kan gøre en trist, fordi man jo ikke kan være rigtig sammen med mennesker hvis man ikke er sig selv.

Du skriver også, at du tager afstand fra folk, for ikke at blive såret og det gør jo, at du ikke får den nærhed og tæthed med veninder eller andre, som du måske egentlig har brug for. I stedet for tager du masken på, lyder det til..

Ud fra det du skriver, så lyder det til at du har haft den her maske på i lang tid og hvis det er rigtigt, så kan jeg godt forstå at det er svært lige nu. For alle har brug for at snakke med andre mennesker om det der sker inden i og alle har brug for at have et eller flere mennesker hvor de kan være dem selv og slappe af sammen med. Hvis man ikke har det, så kan alle de der ting som man møder på sin vej og som er lidt for svære til at løse selv, hobe sig op inden i og bare blive større og større.

Så når ædu skriver, at du gerne vil tabe dig, har dårligt selvværd, genert, stille og sommetider har svært ved at overskue det med din mor og hverdagen, så peger alting hen på en ting... at du skal til at åbne op og vise hvem du rigtig er.

Du er et menneske som alle andre.. du er ked af det dsommetider, sur, irriterende, sød og dejlig... du er ikke en maske. Og så længe du gemmer dig bag den, kan du ikke komme videre med at få det bedre og få mere overskud i din hverdag.

Ja, det lyder næsten lidt for enkelt, men samtidig også rigtig svært, fordi det er jo det du har kæmpet mod alle dagene, det her med at ingen må se det rigtige dig.

Så du skal i gang med at øve dig, så du kan lære det og du er faktisk startet på det her, men du skal gå videre... Næste skridt kunne chatten her i Cyberhus, børnetelefonen i Børns Vilkår eller en ande rådgivning på nettet, hvor du kan være anonym. Fordelen er, at det måske er trygt for dig og et godt sted at øve dig.

Hele ideen er, at du skal samle mod og lyst til at få sagt de her ting til dine forædre først og fremmest, fordi de er tættest på dig og jeg tror det ville være både arart og vwigtigt, at du fik meldt ud over for dem.. og så kan veninderne komme bagefter evt.

Så kære du.. du er i gang og det er stærkt gået, men du skal videre og så tror du vil opleve, at det både er svært, men også at det vil blive nemmere jo flere gange du øver dig. Jeg tror også du vil opleve at der er ting i dit liv der løsner sig og bliver lidt lettere..

Du får i hvert fald en masse god energi her fra og jeg håber det bedste for dig..

Venlig hilsne

Erroll