Jeg vil sige, at dagen i dag har været fin nok. Vi arbejdede med væg det meste af dagen eller en del af dagen. Jeg fik da udfordret mig selv i forhold til, hvad jeg plejer. Det var ret hårdt for kroppen, men det var da fedt nok. Altså jeg har ikke tidligere arbejdet på den måde, som jeg faktisk gjorde denne gang med væggen, og det gjorde det faktisk fedt.

Vi har så også siddet og snakket en del, da vi skal i teatret i næste uge, hvor vi skal hele vejen til Odense, altså jeg har sgu ikke været i Odense, siden jeg var til optagelsesprøve på Odense Teaterskole. Så det skal da nok blive fedt nok. 

Men ellers er det jo ikke fordi, at der er sket det helt vildt store. Altså vi fik da også snakket om tøj, vi skulle tage på til teater turen. Altså vi snakkede om, at det kunne være fedt, hvis jeg kom i mit Ørkenens Sønner-sæt, Linnea skulle komme som hendes yndlings japanske figur, som jeg ikke lige kan udtale eller stave for den sags skyld. Og så skulle Michele komme som et eller andet, vi ved ikke hvad, men det bliver da fedt. :D

Selv Rune gik med på den idé om, at vi skulle komme i noget fint tøj eller være klædt ud. For det kan jo kun være rigtig festligt. :D

Men jeg har så også en lidt trist ting, jeg gerne vil ud med, for ellers går jeg bare med det inde i mit hoved i alt for lang tid, og så bryder det ud på dårlige tidspunkter, og det vil jeg helst undgå. 

For nogle uger siden skrev jeg jo om min mosters kræft, og det var jeg jo meget ked af, det er der jo ikke noget at sige til. Nu har jeg så bare fået at vide, at min moster lige har været døende. Hun er blevet opereret det sted, hvor hun nu skulle opereres for kræft, det havde så spredt sig til et andet sted, som hun så vist nok også har fået opereret. Men så har det også spredt sig til endnu et sted. Det havde spredt sig til flere steder end forventet, og det gør mig jo helt vildt ked af det. Egentlig var det ikke fordi, at det kom som nogen direkte overraskelse. For alt form for kræft kan jo sprede sig, spørgsmålet er jo, hvornår man opdager det. Og det er ikke fordi, jeg vil sige, jeg er nogen sortseer, men det kom altså ikke som nogen overraskelse.

Men bare den der tanke om, at min moster lige har været døende, den tanke kan jeg slet slet slet ikke lide. Selvom min mor sagde, at jeg ikke skulle blive alt for ked af det, så er det jo svæt at undgå. Det er da også en del af min familie, så selvf er jeg da blevet rigtig ked af det. Også selvom jeg egentlig havde lagt det lidt bag mig, men alligevel ikke helt, jeg prøvede bare at lade være med at tænke på/over det. Men nu er det jo så svært at lade være med at tænke på det. Altså det at man får at vide, at hun har været på intensiv afdeling, det er ikke specielt opmuntrende. 

Puha......!!!!!!!!!

Nåmen, ellers har det været en udmærket dag, og jeg har da haft grinet en del, det er altid en god ting, men jeg er tilgengæld også træt efter denne dag. Så nu skal der bare slappes af så vidt det er muligt i hvert fald. Og så vil jeg forsøge ikke at være alt for ked af det resten af dagen. :)