Kære du

Først vil jeg sige, at jeg synes det er rigtig godt at du skriver herind - det lyder nemlig til at du ikke bliver behandlet særlig godt der hjemme, og at du derfor går rundt med en masse triste og svære tanker. Jeg synes det lyder som om, at det er rigtig svært at være dig, og jeg kan godt forstå det hele påvirker dig. Jeg kan også godt forstå at du ikke har lyst til at det skal være sådan der hjemme - det fortjener du heller ikke.

Når jeg læser hvad du oplever synes jeg også du skal vide at det slet ikke er i orden, at din mor rusker i dig og opfører sig på den måde som du beskriver. Du skriver at du savner kærlighed og omsorg og at du faktisk har aller mest til at komme væk hjemmefra og de overvejelser følelser kan jeg godt forstå du har. Jeg vil komme med mine tanker og idéer til, hvad du kan gøre for enten at få det bedre der hjemme eller også til, hvad du kan gøre for at komme væk hjemmefra, så du kan få hjælp til at finde et sted, hvor du kan bo og være glad og tryg.

Jeg synes det er rigtig godt gået, at du har forsøgt at snakke med din mor om jeres forhold og jeg tænker også, at det må være meget frustrende, at du ikke føler at det har ændret på noget. Jeg tænker dog på, om du har mod på at give det en chance mere? Du skriver, at det først er blevet rigtig slem inden for det sidste års tid, så jeg tænker, at din mor måske selv har nogle problemer at slåes med. Det betyder på ingen måde at hun har ret til at være sådan over for dig, men måske har hendes problemer gjort, at hun har haft svært ved at se, hvor meget det hele faktisk pårvirker dig og hvor dårligt du går og har det. Måske du kunne vise hende dette brev og mi svar til dig og bagefer fortælle hende, at du virkelig gerne vil have at i får det bedre sammen, men at du ikke længere ved hvad du skal gøre?!

En en mulighed er, at du kan tale med en lærer, som har det det godt med, om det hele. Måske kunne i sammen tale om muligheder for, hvad du kunne gøre? De fleste skoler har også en skolepsykolog tilknyttet, og jeg tænker at det også kunne være en god íde for dig, at få talt med hende/ham. Skolepsykologen kan også hjælpe dig med, hvad du skal gøre ved situationen og så tænker jeg også, at det ville være rigtig godt for dig at få talt ud om det hele med en voksen. Det er rigtig vigtigt at få snakket højt om sine tanker og følelser og jeg tænker, at du virkelig har brug for at blive lyttet til og forstået pga. alt det du går og tumler med. 

Til sidst skriver du, at du gerne vil i pleje for at komme væk hjemmefra. Jeg tænker, at det også vil være en rigtig god idé at snakke med en skolepsykolog om dette - han/hun ved en masse om, hvad der er af muligheder og kan også snakke det godt igennem med dig. Der er også den mulighed, at du kan tage kontakt til en børnebesidder hos Børns Vilkår. En børnebesidder er en voksen, som helt gratis kan hjælpe dig med hvad dine rettigheder er, når du gerne vil væk hjemmefra, og tage med dig til møder med kommunen. Her er lige et link til dig, hvor du kan læse mere om det, hvis du har lyst.

Jeg håber du vil overveje mine muligheder, så du snart kan få det bedre igen.

Vh Katrine