Er det normalt?

brevkassespørgsmål

Er det normalt?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 3 måneder siden

jeg er en pige som har en dejlig kæreste og vi havde vores første gang i søndags, og jeg blødte, men det var også under min menstrution. Men jeg blødte mere end jeg plejer når jeg bare har menstrution. min menstrution skulle stoppe tirsdag, men jeg bliver ved med at bløde lidt. Igår var jeg sammen med min kæreste og jeg var holdt op med at bløde dagen før. Men så gav han mig finger, og så kom det igen.

Er det normalt stadig at bløde i ca 4 dage efter sin første gang?

eller er det bare min menstrution cyklus der er lidt i kludder? 

Hilsen mig :-)

 

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, du skriver herind med dine oplevelser omkring din første gang. De fleste piger oplever, at deres krop reagerer på en eller anden måde, når man har sex for første gang. Det er forskelligt fra pige til pige, hvordan kroppen reagerer, men det er helt normalt at blive lidt nervøs over, om alting er, som det skal være.

Jeg kan fortælle dig, at det lyder som om, det er helt normalt. Du er særligt følsom de første gange, du har sex, og derfor kan der blive ved med at komme lidt blod i noget tid. Jeg synes ikke, det lyder som om, det er din cyklus, der er i kludder. Jeg tror, det er berøringerne fra din kæreste, som får dig til at bløde, fordi du skriver, at det var holdt op, men kom igen, da han gav dig finger. Det er også en mulighed, at hans fingernegle kan have revet dig lidt, og at det er derfor, du er begyndt at bløde.

Jeg tænker, du må give det noget tid. De fleste holder op med at bløde ved sex efter de første par gange. Hvis du bliver ved med at bløde de næste mange gange, I har sex, synes jeg, du skal gå hen til din læge og bede om at blive undersøgt. Det er ikke sikkert, der er noget galt, men det er en god idé at få det tjekket.

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at I fremover kan nyde at være sammen, uden at du bløder.

Venlig hilsen
Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program