Tis!
Tis!
hej. Når jeg onanere kommer der ikke sæd, men istedet tis. Og det er ikke bare fordi det har en underlig konsistens, det er tis!!
Er det bare fordi at jeg ikke er begyndt at producere sæd?
engang imellem uden at jeg har onaneret synes jeg der er vådt i mine bukser og så er det sæd!!
kærlig hilsen mig
Hejsa.
Det er rigtig godt, du skriver ind til os, når der er noget, du er i tvivl om angående onani og sæd.
Når man onanerer, sker der automatisk det, at det bliver umuligt at tisse. Blæren og sædblæren ligger tæt på hinanden, og ved onani bliver der lukket af for blæren, så det kun skulle være muligt, at der kommer sæd ud fra sædblæren ved udløsning.
Min første tanke er, at da du er 13 år og kun lige er kommet i puberteten, så er din sædproduktion nok ikke fuldstændig begyndt endnu. Dette er helt normalt, når man er i din alder. Det du oplever, der kommer ud, når du onanerer, er derfor bare en tynd, vandet væske, som kan forveksles med tis. Med tiden bliver denne væske mere tyk og slimet, når du begynder at producere en masse sæd. Sæd er heller ikke ens hver gang, man onanerer. Nogle gange er væsken tynd og gennemsigtig andre gange tyk og hvid/gullig. Jeg tror, at det er dette, du oplever.
Min anden tanke er, at du lyder meget overbevist om, at det er tis. Hvis du stadig mener, at det er tis, der kommer ud, så er det en god ide at tage til din læge. Det bedste ville være, hvis du fortalte det til din mor eller far, så kan de hjælpe dig med at tage til lægen.
Jeg håber, du kan bruge mit svar.
Venlig hilsen Mette