In love

brevkassespørgsmål

In love

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 4 måneder siden

Jeg er forelsket i min veninde hvordan skal jeg sige det til hende? 

Svar: 

Hej med dig.

Det er altid dejligt at være forelsket. Forelskelse er en skøn følelse, som gør én glad og lykkelig. Forelskelse kan dog også gøre én frustreret
Da det er din veninde, du er blevet forelsket i, så har du mange muligheder for at fortælle hende, at du godt kan lide hende.
Du kan vælge, at næste gang I er sammen alene, at sige det til hende. Tør du måske ikke fortælle hende det ansigt til ansigt, så kan det altid være en god ide at skrive et brev til hende, hvor du skriver, at du er forelsket i hende.

Jeg tænker, at din veninde kan reagere på to måder, hvis du fortæller hende det. Enten synes hun, at det er rigtig dejligt, at du kan lide hende, og måske har hun også følelser på dig, eller også bliver hun forskrækket, fordi du er forelsket i hende og synes, det er mærkeligt eller forkert, fordi I jo er veninder. Hvis hun reagerer, på den sidste måde, skal du være klar på, at jeres venskab måske ikke bliver helt det samme, som det er nu. Så du bør overveje, om du tør risikere, at din veninde tager afstand fra dig, hvis hun bliver skræmt over, at du er forelsket i hende. En god ide kunne måske være at ligge mærke til, hvordan din veninde er overfor dig. Du kan prøve nogle ting, som at invitere hende i biografen, prøve at holde hende i hånden og fortælle hende søde ting, og se hvordan hun reagerer på det. På den måde kan du finde ud af, om hun måske også kan lide dig, inden du fortæller hende, at du er forelsket i hende.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og finder en måde at få det fortalt til din veninde. Hvis hun ikke har samme følelser for dig, så skal du vide, at der er en helt masse andre piger, som du kan blive forelsket i.  

Venlig hilsen Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program