Er i tvivl omkring en pige

brevkassespørgsmål

Er i tvivl omkring en pige

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 3 måneder siden

Hej brevkasse. Jeg har her for nylig lørdag d. 10 august mødt en helt vild lækker pige. Det var til et sølvbryllup hvor vi sad ved bor sammen, vi faldt i snak. Jeg fik hendes facebook, og har skrevet med hende. Og nu er jeg i tvivl om jeg kan spørge hende om hendes nummer. Ved ikke helt hvor meget hun kan lide mig, så ved ikke om hun vil give mig det.

Tror i godt jeg kan spørge hende?

Svar: 

Hejsa

Hvor lyder det fedt for dig, at du har mødt en sød pige og I allerede har skrevet sammen over Facebook.
Nu ved jeg ikke, hvor meget I har skrevet sammen, og hvad I har skrevet om, men jeg synes, det er et godt tegn, at I har skrevet og er blevet venner på Facebook.

Det lyder til, at du tænker meget på hende her pigen. Jeg synes bestemt ikke, der er noget i vejen for, at du spørger, om du må få hendes nummer. Du kan måske spørge hende næste gang, I skriver sammen på Facebook, og høre hende, om du må få hendes nummer, fordi så ville I nemmere kunne skrive og måske ringe sammen. Det er sejt, at spørge en pige om hendes nummer, og viser, at du kan lide hende. Hvis du får hendes nummer, ved du, at hun også er interesseret i at lære dig bedre at kende. Hvis hun ikke vil give dig sit nummer, så må du respektere det, og nøjes med at være venner med hende på facebook.

Held og lykke med det!
Venlig hilsen Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program