Træt af mennesker

brevkassespørgsmål

Træt af mennesker

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 8 måneder siden

Til at starte med vil jeg gerne have lov at sige at det her med brevkasser er helt nyt for mig, og et sted må jeg indrømme at jeg virkelig har overvejet at skrive til nogen ret længe.

Nu til det jeg vil ind på. For nylig tog jeg chancen og ærklærede mine følelser over for en pige. Jeg havde egentlig aldrig rigtig haft ligende følelser og forhold til en pige før. På forhånd kunne jeg godt se at det nok ikke ville gå, derfor prøvede jeg ihærdigt at stoppe mig selv i at fortælle hende det. Jeg valgte godt nok fortælle to personer uden tilknytning til hende det, og de påstod flere gange over for mig at det bare skulle få det overstået og sige det til hende. Da jeg så omsider fik taget mig sammen til at fortælle hende hvad jeg gik og tænkte om hende var hende reaktion umiddlebar ikke særlig positiv. Hun afslog med at blankt nej. Senere lykkeds det mig så at få hende til at komme med lidt begrundelse for hendes valg, til sidst måtte jeg bare stoppe - det var ikke fordi hun sagde noget negativt, men det var mere måden hun formulerede sine sætninger på. Det virkede så fjernt og samtidig koldt. Alligvel lagde hun meget vægt på at jeg hverken skulle være vred eller ked af det.

Et sted har det også været rart at have de her følelser for hende, det gav mig en form for håb. En stor del af de unge mennesker jeg kender har enten haft en kæreste eller har en i øjeblikket. Hver gang jeg ser på et kærestepar føler jeg mig helt alene.

Til trods for at det efterhånden er et stykke tid siden jeg fortalte hende hvad jeg følte, finder jeg det ret vanskeligt at være i kontakt med hende nogle gange. Vi er godt nok begge to opsat på at vi stadig skal holde sammen. På trods af det gør det stadigvæk ondt hver gang jeg tænker på hende. Hver gang jeg tænker på hende eller noget relateret til hende ender jeg altid med at tænke på hendes bedste veninde - som i øvrigt også en af mine gode veninder. Jeg har den her teori om at de sikkert har udvækslet deres tanker om hele episoden mellem pigen og jeg. Det er den her nyskerrighed om hvad de tænker om mig der tierer mig, og det må jeg indrømme ikke er en særlig fed følelse.

Jeg ved ikke om jeg burde være stolt af mig selv, eller hvad jeg burde være. For alt i alt har jeg det utrolig svært ved at knytte mig til folk og generelt skabe bånd til andre mennesker. Jeg kan kun forestille mig at det har noget at gøre med min fortid - hvilket jeg ikke ønsker at komme ind på. Dog mistænker jeg også mig selv for at stå i mod. Ofte ser jeg andre mennesker som imbecile eller direkte ubegavet, jeg forstår virkelig ikke rigtig mange mennesker. Jeg forsøger så vidt mulig at omgås med mennekser på nogenlunde samme intellektuelle niveau som mig - ikke at jeg ser mig selv som overlegen.

Oven i hatten må jeg indrømme at jeg ofte føler mig utilpas. Det er egentlig mest på grund af nogle af de tanker jeg til tider gør mig om vores samfund. Først og fremmest så føler jeg mig overvåget, altså af samfundet, et sted tror jeg det handler om de ting vi ofre om har måtte ofre for at sikre vores samfund. Måske er det fint nok, men det er mere mit privatliv jeg er bekymret for - ikke det at der er noget særligt at skjule. I øvrigt tvivler jeg på at nogen som helst ville noget særlig med lige mine oplysninger og dataer. Desuden ser jeg mændgen af mennesker i samfundet som udvidne på baggrund af at de fleste bare følger med hvad der er mainstream. Alle mennesker lytter til det samme musik, går i det samme tøj, dyrker de samme guder (sådan da) og alt det der socialt acceptabelt bliver bestemt af mængden - forresten er jeg ikke religiøs. Jeg forstår ikke at folk har svært ved at danne sig deres egne holdninger og tanker om tingene. Det er bare svært at forholde sig til, og umiddelbart vil du sikkert bare sige at jeg blot skal lade vær med at tænke over det, men tro mig - det hjælper ikke.

Hvis man ligesom skulle korte alt det ned, vil jeg næsten tro at det kan beskrives som at jeg egentlig er træt af mennesker der ikke forstår mig.

- E. M.

Svar: 

Kære E.M.

Jeg synes, det er super, at du skriver herind og deler både din oplevelse omkring denne pige og dine tanker om andre mennesker og samfundet. Jeg er sikker på, der er mange andre, der går rundt og har de sammen overvejelser i mere eller mindre grad. 

I forhold til pigen, som du var ærlig overfor omkring dine følelser, tænker jeg, at det er modigt, at du har gjort det. Det kan sagtens være den rigtige beslutning at være ærlig og fortælle en person, man er glad for, om sine følelser. Jeg synes bestemt ikke, at det var et forkert valg. At pigen så ikke havde det på samme måde kan jo ske. Du tog chancen, og det kunne have været gengældt. En anden gang kan du overveje, om du vil gøre det igen, eller vente og se, om der skulle komme tegn på interesse ud over det sædvanlige. Jeg tænker, det vigtigste er, at man tager sig selv og sine følelser seriøst og tør handle på dem, hvis det føles rigtigt. Her i livet må man prøve sig frem, lære af sine oplevelser og bruge det senere hen. Du turde at være åben og ærlige omkring dine følelser, og det synes jeg, er rigtig godt gået.

Jeg kan godt forstå, at det var rart at have håbet om, at det kunne blive jer. Når man er single og ønsker sig en kæreste, føler man sig ofte alene, når man ser andre par og ikke har fundet en kæreste selv. Men du må tro på, at det nok skal ske en dag, og jeg mener sådan set kun, at det er godt, du har fået afklaret situationen, for så kan du komme videre og forhåbentlig finde interesse for en anden pige, hvor følelserne kan gengældes. Jeg kan godt forstå, det er en ubehagelig følelse ikke at vide, hvad de to piger tænker om dig og taler om. Det er meget almindeligt i din alder at tænke meget over, hvad andre tænker eller synes om én. Men jeg synes virkelig bare, du skal være stolt af dig selv og dit mod til at være ærlig. 

Det kan godt være, du har modstand imod at knytte dig tættere ti1 andre mennesker. Det er ihvertfald en interessant iagttagelse, og det, at du er bevidst om det og selv har en anelse, er første skridt på vejen mod fx at gøre noget ved det. At turde tage chancen og kunne håndtere de nederlag eller afvisninger, der kan komme ud af det, er et af livets vilkår. Det kan også være en vej mod tætte, berigende og nære relationer, hvor man kan finde en kæreste. 

Jeg kan godt forstå, du bliver træt af mennesker, hvis du føler, de ikke forstår dig. I den situation kan man godt komme til at tænke, at de er ubegavede. Det kan også være en måde ikke at blive så såret og generet af dem og at det at de ikke forstår én. Men jeg tænker, det er godt som udgangspunkt ikke at forvente, at andre mennesker er ubegavede, for det kan lukke af for værdifulde og overraskende oplevelser med andre mennesker. Som udgangspunkt kan alle have noget at byde på. Jeg tror, man kan blive overrasket over, hvor meget man kan lære eller blive inspireret af andre mennesker, især dem, man måske ikke fik det bedste førstehåndsindtryk af. Så jeg tænker, at det er godt som udgangspunkt at bevare sin nysgerrighed og åbenhed overfor andre mennesker. Hvad med at finde en forening eller gruppe, der diskuterer nogle af de samme samfundsperspektiver som dig? Det kunne være noget politisk eller samfundsfagligt eller noget helt andet som sport eller kultur? Det kan være en god idé at opsøge nye mennesker og grupper, når man føler sig lidt træt af de personer, man kender og er vant til at omgås. 

Du skriver, at du ser mængden af mennesker i samfundet som uvidende, fordi de vælger at følge med i det, der er mainstream. Det kan også være, at de vælger det, fordi det får dem til at føle sig godt tilpas, eller at det er trygt. Det føles måske rigtigt for dem. Jeg tænker, det er helt i orden, du tænker over disse ting. Det er sundt at have en holdning og tage stilling, det er også godt at kunne være kritisk, men det kan give dig et mere behageligt syn på livet, at lade andre mennesker leve deres liv, lade tvivlen komme dem til gode, og så selv koncentrere sig om netop at vælge de ting, du selv kan lide, og som gør dit liv spændende og værdifuldt. Synes du fx, at det har stor værdi ikke at være som alle andre - så vær anderledes.

Jeg tror tankerne om den stigende overvågning af samfundet med påvirkning af privatlivet til følge, er noget, vi alle tænker over, men jeg tror, det er vigtigt, det ikke overtager for mange af ens tanker. Jeg tror, det er en god idé at fokusere på, hvad der gør dig glad i livet og give det meget plads. 

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at det gav lidt stof til eftertanke. 

Mange hilsner

Louise. 

 

 

 

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program