Hej med dig,

Jeg kan godt forstå, at du er blevet ked af den måde, din akt lærer, P, har været på. Det rigtig hårdt, når hun har sagt ja til at være din kontaktperson og derefter trækker det tilbage, og det er ikke i orden. Når en ung pige som dig prøver at bede om hjælp, og ikke får det, kan man føle sig enormt svigtet. Men jeg vil give dig nogle muligheder for at få noget hjælp og tackle alle de følelser, du beskriver.

Det er rigtig vigtigt, at man får talt med nogle om det, når man har mange tanker og følelser, man ikke kan få styr på. Det er rigtig godt, at du har søgt dette. Desværre kunne P ikke give dig den støtte, du har krav på. Det lyder som om, at P har for meget at tænke på. Det kan være svært at vide, hvad grunden er. Men det kan være derfor, hun har sagt nej til at være kontaktperson og virkede ligeglad i telefonen. Det behøver ikke at have noget med dig at gøre. Men det er rigtig ærgerligt, at hun ikke har fået sagt fra noget før, og jeg synes, det er flot, at du har fået sagt fra over for hende. Jeg tænker, at du har brug for en voksen, som har tid og mulighed for at have de gode samtaler med dig. Derfor kunne du måske overveje de her ting: 

1. Er der en anden voksen, som du er tryg ved? Det kunne måske være en anden lærer? Måske denne person kunne hjælpe dig med at finde en god voksen, som du kunne have samtaler med? Det kunne være en på skolen eller måske en psykolog?

2. Har du fået en anden kontaktperson fra kommunen? Måske denne person kunne være god at tale med i stedet? Hvis ikke du har fået sådan en, kunne du måske spørge den voksen, du er tryg ved, om de kunne hjælpe dig med at snakke med din sagsbehandler om det?

3. Log på vores chat en dag og snak med en af vores rådgivere. Her kan vi hjælpe dig med forslag til, hvordan du kan finde den støtte, du har brug for. Det kan vi gøre, når vi ved lidt mere om, hvad du har brug for støtte til. Du kan finde chatten og chat-tiderne HER.

Du beskriver også, at du er ked af det efter at have skrevet til P, at du ikke vil se hende mere. Når du skriver dette, kommer jeg til at tænke på, om du måske kunne have brug for at fortælle hende, hvorfor du reagerede, som du gjorde? Hvis du føler, at du har brug for dette, kunne du måske gøre en af de her ting:

1. Du kan bede om en samtale med hende, hvor I kan få snakket om det hele.

2. Du kan ringe til hende igen, hvis du har det bedst med at tale med hende på den måde.

3. Du kan skrive et brev eller en mail til hende, hvor du forklarer, hvad du er ked af.

Hvis du snakker med hende eller skriver til hende, kan du måske fortælle hende, at du følte dig fravalgt, da hun ikke ville være din kontaktperson alligevel. Du kan fortælle hende, at du har brug for støtte, og at du ikke oplever at kunne få det fra hende lige nu, hvorfor du har valgt at sige fra.

Jeg håber, at mine forslag kan give dig lidt ro.

De bedste hilsner fra Ida