Hævede læber?..

brevkassespørgsmål

Hævede læber?..

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 11 år 6 måneder siden

Jeg læser rigtig meget om kropssprog. Så her i går læste jeg at kvinders læber bliver lidt mørkere og hæver en lille smule når de bliver seksuelt ophidsede, fordi at blodet løber ud i læberne. Gælder det også for mænd?

jeg læste også at når kvinder finder en mand de kan lide, skubber de bagdelen bagud og skyder brystet frem, for at gøre opmærksom på sine dele. Mænd skubber tilgængeld underlivet lidt frem. Når jeg skubber mit underliv frem foran min kæreste, gør han modsatte, ligesom kvinden. Hvis jeg skyder brystet frem, skubber han underlivet frem. Det er egentlig meget sjovt at se. Det var så lidt noget andet end hvad jeg spurgte om...

Men bliver mænds læber også mørkere? Og er der andre måder man kan se om man har lyst? Jeg har ikke så meget lyst til at gå og stirre min kæreste i skridtet for at finde ud af det...

hilsen Dennis.

Hov! Et lille tip til piger: Vær ikke bange for at slikke jeres fingre når I er på date! ;) drenge tænker ikke mere på sex end piger, det er bare nemmere at få os til at tænke på det. Så slik gerne jeres fingre, og se lidt på ham imens ;)

Svar: 

Hej med dig...

Det er da nogle gode spørgsmål og jeg tror der er rigtig mange der tænker over hvordan man lige kan se på mænd og kvinder om de har lyst til sex.:)

Det med læberne, så tror jeg du har misforstået, for jeg tror de læber du har læst om er kvinders kønslæber, altså dem i skridtet. Og det er rigtigt at de kan hæve en smule og blive lidt brunere på grund af det blod der løber til. Det er en del af det der sker, når kvinden er klar til sex.

Omkring det med at skyde bagdelen tilbage og brystet frem, så kan der godt være lidt om det. i hvert fald er det meget naturligt, at både kvinder og mænd vil gøre den anden part opmærksom på de ting ved sig selv, som er sensuelle og sexede. Og de fleste tænder nok lidt på bryst og bagdel :). Der er mange aber, som for eksempel får en meget rød numse og viser den stolt frem som tegn på at de er klar til at parre sig, og da vi ligner aberne meget, så er der nok lidt om snakken :)

Men jeg tror også det er meget forskelligt og heldigvis bliver vi også tiltrukket og liderlige af forskellige ting... så jeg synes heller ikke du behøver at kigge på din kærestes skridt hele tiden, men måske lægge mærke til andre små signaler han giver dig, når han er klar til at have sex.

Håber dte gav dig lidt svar

Venlig hilsen

Erroll

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program