Træt, svimmel, gentagne synkopetilfælde, og hjertebanken.

brevkassespørgsmål

Træt, svimmel, gentagne synkopetilfælde, og hjertebanken.

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 11 år 6 måneder siden

Kære Brevkasse.

Har nogle problemer jeg går og tumler med.... For det første prøvet jeg efter at have smidt ppillerne dec 12 at blive gravid med min kærste. Dette tager lidt tid, og vi har sat os for at det sker når det sker! Det var mig der skrev ang. at jeg var kommet til at få en cigaret med hash i til fest, og troede jeg var gravid (14 dage siden ca). Men dette var heldigvis ikke tilfældet, da jeg ikke ville tilgive mig selv hvis jeg havde skadet mit kommende barn. Tager gele royal samt folsyre som der anbefales. Nå men det er ikke så meget det, som er mit problem. Her kommer mit problem. Jeg har igennem de sidste 2,5 år besvimet ca. 5-6 gange :O( og sidste gang var for en måned siden. Det er både sket hvis jeg har drukket alkohol og været ædru. (fik en gang at vide af en læge at når jeg drak og så dansede rundt, kunne mit hjerte have svært ved at følge med...... :/ ) fik jeg at vide i november 2012. SÅ siden har jeg kun drukket 1 gang, da jeg ikke tør og tåler det. Men vil lige fortælle mine symptomer som jeg får når jeg er ædru: Jeg går og er meget træt (kan ikke lave så meget fysisk efter at have forstrukket musklerne omkring lændehvirvlerne), men jeg kan sove til kl. 10 i weekenden, og så efter et par timer bliver jeg SÅ træt at jeg må sove lidt igen. Samtidig får jeg anfald af svimmelhed og især om aftenen/natten når jeg ligger i sengen, kan jeg få hjertebanken/blive forpustet. Det føles som om at der er en som ligger over mig og jeg så skal trække vejret :O( det påvirker mig meget og bliver så hurtigt irriteret på min kærste som jeg bor med. Jeg har slet ikke energi til så meget. Normalt hvis jeg har været meget træt, har sukker kunne få mig hurtigt op og så rugbrød har hjulpet til at holde energien ved lige. Men nu hjælper ingenting, og spiser vitaminpiller, i håb om at det hjælper (har jeg gjort de sidste 5 måneder ca.) får også jern da jeg er bloddonor. Jeg ved ikke hvad der sker med mig, men noget føles bare forkert!!! jeg kan få ryste tur, hvor mine hænder ryster lidt og oplever også når jeg bliver svimmel at jeg kan få svært ved at fokusere. Flere gange i skolen (studere til sygeplejerske) kan jeg sidde og pludselig bliver jeg SÅ træt og føler jeg er ved at besvime, hvor jeg må vakle ud på toilettet og sidde lidt for mig selv. Jeg spiser normalt sys jeg, er begyndt at spise mere grøntsager, da jeg nu prøver at blive gravid. desværre kan jeg ikke lave så meget fysisk aktivitet da jeg kom til skade med min lænd for en måned siden, og besvimede af smerte (fik hjertebanken, blev svimmel og fik kvalme hvorefter jeg faldt om) og kom med ambulancen på sygehuset. Plejede at cykle lange ture og løbe omkring 4 km to gange i ugen, men nu bliver det mest til at gå lidt, og cykle 3 km om dagen, til og fra skole. Tror I det er noget jeg skal gå videre med, og hvad kan det skyldes? gider bare ikke gå til læge hvis det er unødvendigt.....eftersom jeg de sidste 2,5 år har været tit ved læge og været på sygehuset med ambulance efter besvimelse...... :O(

Svar: 

Hej med dig

Det lyder bestemt ikke rart at besvime så mange gange og have det skidt. Jeg synes bestemt, det er noget, du skal gå til lægen med. Jeg ved jo ikke, hvad de allerede har undersøgt, når du har været på sygehuset, så jeg synes, du skal gå til din læge og spørge, om du skal undersøges nærmere. Du kan evt. vise ham det brev, du har skrevet herind, for jeg synes, du beskriver dine symptomer rigtig godt her.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Mange hilsner Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program