Veninder der kopiere
Veninder der kopiere
Hej med jer, jeg har et problem og det vil jeg meget gerne have at i hjælper mig med...
Jeg går i 4, klasse og er 11 år. Jeg er ret moden i klassen og.. det kan jeg mærke.
Jeg har mine 2 bedste veninder og dem er jeg rigtig glade for, men der er (lad os kalde hende Klara) Klara som HELE og jeg siger HELE tiden går efter mig, laver det samme som mig og da Justin Bieber kom til Danmark insprierede han mig rigtig meget, og jeg er nu blevet KÆMPE belieber. Og dagen efter jeg sagde at jeg godt kunne lide Justin Bieber kunne hun også godt lide ham. Pisse irreterne...
Folk i klassen er begyndt at syntes vi er dumme og "diva" agtige. Vi havde også en snak om det med min klasselærer, men det hjælper ikke. Og idag da jeg kørte hjem fra skole, kørte jeg sammen med 1 dreng fra min klasse og så en rigtig sød pige fra min klasse.
(Kørte ikke med de to piger da de skulle være sammen idag, da jeg ikke kunne)
Ham drengen begyndte så at snakke om.. Hmm, ja at vi var sådan lidt diva agtige og ville have alt opmærksomheden?
Jeg blev virkelig ked af det og sur på samme tid. Jeg prøvede at lade som ingen ting, men da jeg sagde at de bare skulle sige det hvis vi viste os for meget frem
knækede min stemme og jeg tror man kunne høre at jeg lige var ved at begynde at grade. Jeg hader det virkeligt, og jeg vil bare gerne have at alt var som før, hvor folk GODT kunne lide mig og ja, bare det normale.
Men jeg vil jo heller ikke miste mine veninder? For hvem skulle jeg ellers være sammen med?
Jeg tror jeg har fået det hele med. Håber i kan svare...
Hej med dig..
Hvor er det godt du prøver at spørge andre om din situation i klassen, fordi sommetider kan det være rart at høre andres holdninger og ideer til ens eget problem. Jeg vil i hvert gerne prøve at komme med mine tanker og jeg håber at det kan hjælpe dig lidt.
Og det er slet ikke så nemt at gå i fjerde klasse og måske være lidt mere moden end de andre i klassen. Fordi I er alle sammen ved at blive teenagere og det betyder at en masse nye ting begynder at betyde rigtig meget. For eksempel begynder man at lægge rigtig meget mærke til hvad de andre gør, går i og interesserer sig for, og faktisk kan det være ret svært at finde rundt i.
Det lyder til at der er nogle i din klasse der lægger ekstra meget mærke til dig.. måske fordi du er ret moden, populær eller lidt spændende på andre måder. Det kan godt være lidt svært, fordi så er der også altid nogen der vil det samme som dig eller hele tiden har en holdning til de ting du siger og gør.
Ud fra det du skriver, så synes jeg det var en super god ide at få snakket med din lærer og selvom det ikke hjalp så meget lige nu og her, så er det vigtigt din lærer ved hvad der sker, for ellers kan din lærer slet ikke hjælpe.
Jeg synes du skal prøve at overveje 3 ting:
1. Det første er at være dig selv... selvom der er nogen der måske er misundelige på dig eller uenig med nogle af de ting du gør, så synes jeg det vigtigste er at man er sig selv. Du er den du er og det er helt sikkert ok.
2. Det andet er, at blive ved med at snakke med dine veninder og klassekammerater om det. For eksempel er det jo egentlig fair nok, at den dreng siger til dig, at han føler du er lidt diva agtig. Hvis det er hans oplevelse, men så kunne i snakke lidt om det og du kan spørge ham hvorfor han synes det og du kan forklare ham lidt om hvad du synes. På den måde kan det være, at han finder ud af, at det måske ikke er fordi du vil have opmærksomheden, men at det bare sker fordi du måske interesserer dig for nogle specielle ting.
Jeg tror mange gange problemer opstår, fordi vi ikke rigtig ved hvad der ligger bag.
3. Og det sidste er at få snakket med din lærer igen og igen, når du synes det er svært. Men du skal også huske at bruge dine forældre, fordi både dine forældre og lærer skal vide hvad der sker, før de kan hjælpe dig. Og sommetider skal man snakke sammen flere gange, før tingene bliver nemmere. En lærer kan sjældent ændre tingene sådan på en dag..
Jeg håber det bliver nemmere for dig i klassen..
Kan du have det godt
Venlig hilsen
Erroll