Andet end glidecreme?

brevkassespørgsmål

Andet end glidecreme?

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 11 år 6 måneder siden

Hej. Jeg har en super dejlig kæreste og jeg elsker ham SÅ højt! Vi skal også giftes her 7/7 <3

Nu er det, vi har rigtig meget sex. Hver dag... men han siger at jeg er lidt svær at komme ind i. Så vi bruger spyt til at hjælpe lidt. Desværre tørrer de bare hurtigt ud og vi bruger lidt citronsaft så vi laver mere spyt... vi har prøvet at bruge glidecreme, men jeg for allergiske reaktioner på det. Både med vandbaseret og oliebaseret.

Kan vi bruge noget andet? Håber da I kan hjælpe!

 

Hilsen D.

Svar: 

Hej D

Tillykke til dig og din kæreste med brylluppet. Det er dejligt at skulle giftes med en man elsker højt og som man har rigtig dejlig sex med.

Jeg forstår godt at du godt kunne bruge lidt råd til det her med glidecreme, for det er ikke altid nemt at finde ud af. Jeg har et par ideer til dig, som du måske kan bruge.

For det første er jeg ikke helt sikker på om dig og din kæreste bruger kondom. Det er nemlig lidt forskelligt hvad man kan bruge, hvis man bruger kondom i forhold til hvis man ikke gør.

Hvis I ikke bruger kondom, kunne I overveje at bruge en helt almindelig olie, fx. mandelolie, som kan købes både i Matas og i helsekostforretninger. Men det er altså kun hvis I ikke bruger kondom. Kondom og olie er nemlig en slem blanding, da syren i olien ødelægger gummiet, så de mørner og går i stykker.

Du skriver at I har prøvet olie- og vandbaseret glidecreme, har I prøvet siliconebaseret glidecreme også? Siliconebaseret glidecreme, kan sagtens bruges både sammen med kondom og uden.

Til sidst vil jeg sige at det er helt normalt, at man i nogle perioder ikke er lige så våd under sex som man plejer. Det kan skyldes mange ting og ofte kan det også have noget med en generel sexlyst at gøre. Jeg vil derfor foreslå jer, udover de andre ting, at begynde at have lange forspil før sex. Du kan få din kæreste til at massere dig, kysse dig på hele kroppen, fortælle sexfantasier eller læse en sexhistorie på nettet. På den måde sørger I for at I begge er meget tændte og så er det altid nemmere for ham at trænge ind, fordi du bliver mere våd, ved at være tændt.

Jeg håber du kunne bruge mine ideer, så I kan få gang sex uden at tørre ud.

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program