Babering med saks

brevkassespørgsmål

Babering med saks

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 7 måneder siden

Kære Cyberhus.

Først tusind tak for en fantastisk side. Forsæt det gode arbejde.

Jeg har som tiderne er gået, fået ret mange kønshår ved pikken. Og som de fleste vil jeg gerne have dem fjernet, for jeg synes det er ret grimt.

Jeg gider ikke købe barbergrej, men tænkte om man dog kunne bruge en almindelig saks og klippe dem af? Har klippet meget lidt af, og det virkede fint.

Og hvad skal jeg gøre, hvis de andre til idræt kigger, og laver sjovt med jeg 'barberede' mig?

På forhånd, tusinde tak c:

Svar: 

Hej med dig

Tak for de søde ord - vi er glade for at kunne hjælpe.

Det er en helt naturlig del af puberteten, at man begynder at få kønsbehåring. Og det er også helt normalt, at man synes det er grimt! 
Umiddelbart tror jeg ikke, der er noget i vejen for, at du bruger en saks til at trimme det. Det kan selvfølgelig være lidt svært at komme til med en saks, og der er måske lidt større risiko for, at du eksempelvis kommer til at klippe dig selv i huden. 
Du skriver godt nok, at du ikke gider købe barbergrej, men her vil jeg nu alligevel foreslå dig at købe nogle engangsskrabere. De er billige, og det er nemmere for dig at "trimme håret" med en skraber end med en saks. Så kan du "låne" lidt af din mor eller fars baberskum.

I dit brev skriver du også, at du er lidt bekymret for, om de andre vil drille dig med, at du barberer dig. Her tænker jeg, at det simpelthen er noget, du må gøre op med dig selv. Du skal vælge den stil/frisure, du har det godt med. Hvis andre også synes, at det er grimt med hår ved pikken, så forstår de sikkert godt, at du barberer dig. Der er måske også nogle, der ikke selv har fået hår endnu, der er lidt misundelig, og ikke kan forstå, du barberer det af, når du har det.  
Man behøver heller ikke være enten helt glat eller helt tilgroet. Du kan sagtens trimme det med en saks eller skraber, og på den måde skabe lige det look, du synes klæder dig. 
Jeg synes også, du skal huske på, at intet i denne sammenhæng er permanent. Hvis du fjerner det, gror det jo ud igen - så prøv dig frem og se, hvad du har det bedst med.

De bedste hilsner

Tanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program