Flytte hjemmefra efter sommerferien

brevkassespørgsmål

Flytte hjemmefra efter sommerferien

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 10 år 10 måneder siden

Hej igen,

Jeg skriver igen, fordi jeg bare ikke kan klare at bo hos min familie meget mere! Jeg føler dog at jeg bliver nød til det, da der ikke er andre muligheder. MEN jeg kan ikke phsykisk holde et år mere. og jeg vil ikke spilde min chance for at komme i gymnasiet efter sommerferien. Føler mig bare så frusteret og fortabt.

Hvorfor jeg ikke vil bo hos min familie? Spørge du sikkert nok. Det er bare fordi vi skændes hver dag. og det ikke overdrevet. Bare i dag har jeg haft 2 skænderiger på 3 timer. Følte virkeligt på det tidspunkt, at jeg bare havde løs til, at løbe væk!

Jeg er ked af, at det ikke er formuleret bedre, men orker ikke mere idag, skal til skriftlig dansk eksame om 8 timer.

Svar: 

Hej med dig

Håber din eksamen gik godt :)

Og ja, jeg kan da godt forstå det må være hårdt at bo hjemme, når I skændes hele tiden og at du derfor har lyst til at komme væk hjemmefra.

Det er sådan, at så længe du er under 18 år, så bestemmer dine forældre hvornår du må flytte hjemmefra. Når du er fyldt 18 år, bestemmer du over dit eget liv, og altså også hvor du vil bo. Derfor har du kort fortalt 3 muligheder lige nu.

1. Hvis du kan snakke med dem om at flytte hjemmefra og de synes det kunne være en god ide, ja så kan du gøre det. Måske ville de hjælpe dig med at finde et sted at bo og hjælpe lidt med det økonomiske, fordi det er ikke gratis at bo alene.

2. Når man er teenager og ved at blive voksen, som du er, så er det ikke unormalt at tage nogle store skænderier med sin far og mor. Men om det du oplever derhjemme er for meget eller normalt, kan jeg ikke svare på. Hvis dine forældre ikke vil have at du flytter og du mener det er direkte usundt for dig at bo der og at det skader din uddannelse, så kan du prøve at tage en snak med en familierådgiver i din kommune. Måske kunne den person hjælpe med at det bliver nemmere derhjemme, enten ved at snakke med dine forældre eller ved at hjælpe dig med at flytte.

3. Den 3 løsning er, at du venter til du bliver 18 år, fordi så bestemmer du selv hvor du vil bo.

Og så er der jo også en sidste løsning, nemlig at du får en bedre snak med dine forældre og hvor I får lavet nogle aftaler som gør det lidt mere udholdeligt for dig at bo hjemme det sidste år. Måske var det den løsning du skulle prøve først..

Videre held og lykke med eksamen

Venlig hilsen

Erroll

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program