Mistet min far
brevkassespørgsmål
Mistet min far
i sommerferien kørte mig og min far galt. og jeg har så mange tanker i mit hovede, at det er min skyld, det hele. og at hvis jeg ikke tvang ham till at tage på mc d, så var det aldrig nogensinde sket.
jeg tabte min sodavand i bilen, og han ville finde noget, at tørre det op med. han når ikke at regerere, da en bil dytter, fordi min far åbenbart kørte over i den anden side, så han køre ind i bilen.
da jeg vågner på sygehuset, stod min mor foran mig. hun siger, at hun vil snakke med mig og hun fortæller mig, at min far er død.
en uge efter, da jeg kommer hjem fra sygehuset, begynder jeg, at skære i mig selv ved blodårende. og jeg tager masser af piller.
lige pludselig får jeg det dårligt, og begynder at græde. jeg kan næsten ikke trække vejret, og kan næsten ikke gå. jeg begynder at skrige, og min mor kommer op til mig meget hurtigt. hun begynder at græde, og siger til mig, at vi skal på sygehuset.
da vi kommer på sygehuset, siger lægen at jeg skraks skulle tjekkes og bagefter, skulle jeg til udpumpning. jeg skulle være på sygehuset i 2 ½ måned. og jeg skulle ha' opvågning.
men problemet er bare, jeg er begyndt at tænke meget på min far igen, og siger til mig selv, at det er min skyld, og hvis jeg ikke havde tabt min sodavand, ville han stadigvæk være i live.
jeg har ikke snakket med min mor om det, og heller ikke nogle af mine venner og veninder. heller ikke min kæreste.
jeg ved ikke, men jeg kan ikke snakke med dem, om det. jeg kan ikke sove om natten, og jeg orker ikke, at gå i skole. min mor spørger mig altid om morgen, om hvordan jeg har det. jeg siger bare, at jeg har det fint og smiler. men inden i, har jeg det forfærdeligt. jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre :'/
Svar:
Kære Pige......
Jeg ville ønske, at jeg kunne tage dig i mine arme og fortælle dig, at alting nok skal blive godt. Det skal det også, men det kræver arbejde........ hårdt arbejde.
Det gør mig utrolig ondt, at du har mistet din far. Jeg kan godt forstå, at du tænker meget på ulykken og de ting der skete. Men sket er sket, og vi kan desværre ikke gøre noget ved det. Da jeg mistede min lillebror, gik jeg mange timer på ulykkesstedet og spekulerede over, om jeg kunne have ringet eller gjort noget, der havde gjort at ulykken ikke var sket.
Vi kan desværre ikke lave tingene om, vi kan kun lære at leve med de ting der sker. Også de dårlige oplevelser.............og det er svært - utrolig svært.
Du må ikke gøre skade på dig selv, du bliver nødt til at finde nogen at tale med, en lærer, en veninde eller din kæreste, måske din mor, hvis du syntes det er svært, så prøv evt på chatten herinde - hvor du kan være anonym, prøv om det er nemmere for dig at tale om ulykken og dine tanker herinde på Cyberhus - inden du evt. taler med en du kender.
Det er utrolig vigtigt, at du finder en at tale med, ellers vil din "historie" og dine oplevelser - kværne rundt i dit hovede hele tiden.
Du bliver nødt til at stille nogle krav til dig selv. Lave nogle aftaler med dig selv.
Jeg kan godt forstå at du er ked af det. Min lillebror døde for 5½ år siden og jeg kan stadig blive ked af det ind i mellem. Jeg har dog vendt de "dårlige tanker" til gode tanker - forstået på den måde, at jeg tænker på min bror med et smil på læben og tænker på alle de gode ting vi har oplevet sammen - sjove ting og gode oplevelser vi har delt.
Brug din mulighed for anonymitet og prøv om du kan få hul på bylden på Cyberhus. Jeg håber, at det vil hjælpe dig fremover, for du bliver nødt til at hjælpe dig selv - så du kan få hul på det hele.
/Charlotte
Relateret indhold
Spørgsmål efter førstegangssex
Hej.
Jeg havde for nylig sex for første gang. Bortset fra nogle sekunder, hvor det gjorde ret ondt, kunne jeg faktisk ikke mærke hans penis i mig.Den var af helt normal størrelse, men alligevel var det kun lige ved åbningen, jeg kunne sanse, der var noget derinde.
Er det normalt?...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Hjæp mig pls
Hejsa. Jeg er en pige på 18. Ligenu er mit liv bar kaos og jeg vil bar så gerne videre med mit liv. Mit største ønske er at flytte hjemmefra da jeg virkelig ik ka bo hjemme mere. Jeg har tidligere taget rigtig meget kokain, og ligenu rygfer jeg ret meget hash, som min mor ik ved tror jeg...
Anne-Sophie har svaret på dette spørgsmål
