Kan ikke overskue det mere...selvdestruktiv
brevkassespørgsmål
Kan ikke overskue det mere...selvdestruktiv
Jeg har været selvdestruktiv i lidt over et når. Da jeg startede med at cutte og får det dårligt, var det fordi jeg var ensom, og blev frosset ude i klassen. Og mine bedste veninder havde droppet mig til fordel for nogle andre.
Jeg blev enormt meget usikker på migselv, og... en slags stemme fortalte mig, at der ikke var nogen som kunne lide mig. Og at det var derfor at der ikke var nogen som havde lyst til at være sammen med mig.
Den 'stemme' begyndte også at sige at jeg var grim, ulækker, værdigløs. Det satte så gang i min spiseforstyrrelse.
Når mine forældre skændes, så havde jeg det som om det var min skyld. Når mine forældre var sure på mig, var det KUN mig der havde gjort noget galt.
Jeg var ikke god nok i skolen, alle forventede at jeg var bedre. Jeg var for fed, irreterende og belastende.
Sådan havde jeg det(og har det stadig sådan) hver dag.
Så en gang i efteråret fik jeg en veninde. Efter noget tid fortalte jeg at jeg cuttede, og hun fortalte det til sin lære.
En af mine tidligere bedste veninde havde set nogle voldsomme ar på min arm. Hun sagde det så til sine forældre. Mine forældre fik det narturligvis at vide. Vi havde en lang snak, og de troede at det hele var godt igen.
Men så en dag, havde det enormt dårligt indeni. Jeg ville bare gøre en ende på det hele.
Jeg havde skrevet et afskedsbrev, fundet en saks og var så begyndt at skære ved pulsåren.
Men så kommer min mor ind, og jeg sider der og græder, kaster saksen væk og hun regner så ud at jeg stadig cutter.
Hun siger så 'Ved du godt hvad der sker hvis du rammer pulsen?'... Jeg svare ikke og hun siger selv konsekvensen.
Mine forældre ved ikke at det var et selvmordsforsøg.
Jeg tænker stadig på selvmord dagligt. Har skrevet 3-4 afskedsbreve, kigget efter håndkøbsmedicin osv.
Mine forældre kender nu til mine selvmordstanker, og for nogle dage siden fandt de et af mine ældre afskedsbreve. Jeg skal så have noget hjælp, udover de samtaler jeg har med skolelægen.
Og jeg er stadig ikke kommet over min spiseforstyrrelse. I staren var det anoreksi, som så udviklede sig til bulimi. Men det ved mine forældre ikke.
Desværre er der mange fra mit korhold som ved det, og mange af dem går i min klasse eller er mine venner.
Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, for det der startede det hele er ligesom... Væk... Det hele er bare ét stort kaos inde i mig.
Nogle gange forstår jeg ikke hvorfor jeg er ked af det.
Min far tror at det bare er noget jeg skal vokse fra.
Jeg har slet heller ikke overskud til mine lektier :/
Det hele ville være så meget nemmere hvis jeg bare kunne gøre en ende på det hele!
Det er det eneste jeg virkelig ønsker...
Svar:
Hej
Det er rigtig godt at du har skrevet herind til mig. Det er flot at du tager det første skridt og rækker ud efter hjælp.
Når man har det meget svært, er det nemt at ende med selvdestruktive vaner, som du også skriver, du har flere af. Det er enormt hårdt og løser desværre ikke de problemer du går med. I stedet kan det bidrage til at det bliver sværere. Det er derfor vigtigt at prøve at finde andre ting der kan hjælpe, når du føler det bliver for svært. Det kan være et godt alternativ til at skære i sig selv, at tage et koldt brusebad eller ligge sig under dynen og se en film, eller noget der kan tage tankerne lidt væk.
Den ’stemme’ du skriver om, der siger grimme ting om dig, har ikke ret i hvad den siger. At du har en stemme inden i dig der siger grimme ting, betyder langt fra at de er sande. Derimod er det et tegn på at du har det svært, og der er nogen ting du har brug for at bearbejde. Det er i den forbindelse vigtigt at du får en at snakke med. Du skriver, at du har prøvet at snakke med din veninde, og at du også har snakket med dine forældre. Dine forældre må vide at det ikke er godt igen, og at du har brug for hjælp. Kan du fortælle dem at du stadig har det meget svært og har brug for deres støtte?
Det kan være rigtig svært for dine forældre og dine veninder at forstå, hvad du går igennem, hvis de ikke har prøvet det selv. Derfor tror jeg det er en god ide at bede om at snakke med en professionel. En psykolog vil kunne hjælpe med at finde frem til, hvad det er der gør at du har det svært. Og det er den bedste måde at løse det på. At tage livet af sig selv, løser ikke et problem. Du kan få det bedre igen, hvis du kommer til at snakke med de rette personer, som kan forstå og hjælpe dig videre.
Du skriver du har snakket med skolelægen, men det lyder ikke som det har hjulpet. Du er derfor nødt til at bede om at komme til at snakke med en anden. Hvis du synes det er svært enten at bede dine forældre eller skolelægen om dette, kan du vise dem dit brev til mig og mit svar. Du har beskrevet godt heri hvordan du har det, og jeg tror det vil hjælpe dem til at forstå.
Hverken det at dine forældre skændes eller at dine veninder har fundet andre veninder, betyder at du ikke er et dejligt menneske! Forældre skændes, og det er aldrig din skyld hvordan de kommunikere med hinanden. I forhold til dine veninder, sker det desværre nogen gange at man bliver optaget af noget nyt eller nogle nye mennesker. Det er meget hårdt, men det betyder ikke at det er noget du har gjort, der får dem til at gøre det.
Når du har det svært og får lyst til at skære i dig selv, eller gøre en ende på det hele, er det vigtigt du griber ud og snakker med nogen. Hvis du ikke føler, at du kan snakke med nogen om, hvordan du kan få hjælp, kan du altid gå på vores online rådgivning. Her sidder der en du kan chatte med, og som kan forsøge at hjælpe dig.
Jeg håber, du får en person, som du føler dig tryg ved og kan snakke tingene igennem med.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Med venlig hilsen
Denise
Relateret indhold
hvordan kan man græde igen?
Hvordan kan man lukke op for at græde igen? folk siger jeg har lukket af for følelsen af at græde! ligemeget hvor ked af jeg er det, kan jeg bare ikke græde, synes det træls for kan virkelig mærke jeg har brug for at græde engang i mellem, men kan virkelig ikke! har ikke grædt over et år nu!...
Pernille har svaret på dette spørgsmål
0
orker ik mere
hei jeg har de sidste tre måneder været på slankekur, og har tabt 8 kilo, og træner flere gange om dagen, men orker næsten noget nu, jeg er ik sulten mere, og undgår helst at være hjemme når de andre spiser. jeg er blevet fjernet da jeg var 3 år, har boet på børnehjem, plejefamilie, og...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
