hi....jeg har meget brug for hjælp nu....det er nok nemmest hvis jeg starter med min barndom. Og undskyld hvis der er noget som er stavet forkert.

Min far er alkoholiker så min mor og far er skilt, jeg blev mobbet meget og boede hos min far som fandt en kæreste og de fik et barn min lillesøster og fik en hund jeg var glad for. De var sammen til jeg var 6 år jeg gik i noget der hedder taleskole.

Så blev de skilt, og min far og jeg flyttede til et sommerhus og min far drak meget og faldet i søvn på sofaen mens jeg var der og min lillesøster var der. Hun var kun 3-5 år kan ikk huske det, men jeg kunne ikke vække ham så jeg puttede min søster i seng og bagefter prøve jeg igen at vække min far, men kunne ikk så jeg gik i seng men jeg sove aldrig for jeg tjekkede min søster og far hele tiden. Da jeg så faldt i søven havde jeg onde drøm, så jeg være træt om morgnen da jeg skulle i skole. Og jeg var bange for at tage i skole, fordi jeg blev mobbet fordi jeg ikke kunne læse og skrive, og jeg ikke fik noget ny tøj, jeg fik noget andre havde gået i.

Hjemme hos min mor fik jeg lov til at være alene hjem til kl 1-4 om natten, min mor havde en ny mand som jeg var rigtig glad for. Det stod på til jeg var 10 år. Min mor kæmpede for at få mig til at bor hjem hos hende og imens ringede min far og sagde en mase lort til mig, som jeg blev ked af. Min mor vandt mig og min far prøve igen at få mig, men han tabet - heldigt for mig.

Jeg kom på en andren skole, hvor jeg havde det godt, jeg blev ikke mobbet der. Jeg lærte min farmor og farfar at kende, jeg kan ikk huske dem fra min barndom. Jeg begyndte at lære at læse skrive bedre. Det gik fint til jeg blev 15 år, hvor min farfar blive meget syg, han døde efter jul, det blev jeg meget ked af, fordi han var som en far for mig, elskede mig som min far aldrig har gjort og bagefter døde min hund. Jeg var ikke i skole i 4 uger, jeg havde meget at tænke på, skole, min far,farmor,min hund,farfar så jeg begyndte at skar i mig selv og tage mege hovedpine piller. Så fik jeg det lidt bedre til sommerferien, hvor min mors mand ikke havde været hjem i en hele uge. Min mor sagde at han arbejdede meget og jeg troede på det. Til en dag han komme hjem og jeg var gået op på mit værelse og han kom og fortalte at han og min mor skulle skilles. Jeg blev så ked af det og jeg ringede til min farmor og spurgte om jeg måtte være der i nogle dag. Det var jeg så, og jeg kom ikke i skole i tre dag. Jeg har det så dårligt fordi de har løjet for mig.

Efter sommerferien gik jeg i skole en måned, for jeg ville hellere på efterskole og det kom jeg så. Jeg fik en mase god venner/veninder til det gik galt en dag, hvor alle var på nakken af mig, der tog jeg så mange piller, at jeg så blev syg om natten, at jeg kastede op, det gjorde jeg i 2 dage.

Min mor fandt en ny kæreste, som jeg ikke kan lide. Det har jeg sagt til min far og han sagde det til min moster, der sage det til min mor. Så fik jeg skæld ud og hun sage at "det skal du ikk synes" hun vil tvinge mig til at kunne lide ham. Jeg er bange for at være hjem og gå ned for at tage noget mad, hun siger at jeg ikke er ansvarlig fordi at jeg kom til at stille en pizzabakke på bordet, så nu er jeg ikke ansvarlig. Hun siger hele tiden noget til mig, som jeg ikke ikke har gjort rigtig. Jeg får ikk noget ros kun balle

Jeg har også selvmordes tanker så nu har jeg virkelig brug for hjælp. Jeg vil ikke bor hjem mere men ved ikke hvem jeg skal snakke med, for hvis jeg snakker med min far om det siger han, at jeg kan bo hos ham og det vil jeg ikke. Jeg tør ikk sige det til min mor eller nogle andre i famillen. Men jeg har brug få at snakket om det, og ikke kun med mine venner/veninder, men en der ved, hvad hun/han snakker om, for jeg får det dårligere for hver dag der gå.

Vær sød at hjælp mig.

P.S. jeg gider ikke høre på nogen der jeg skal være lade, for der er pisse svært at holde op, okay.