Mig igen ( Falling down :'( )

brevkassespørgsmål

Mig igen ( Falling down :'( )

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 15 år 10 måneder siden

Heej ..
Jeg har skrevet her ind før , mit gamle indlæg hed "Falling down :'( "
Jeg har været til lægen med mine problemer, fik snakket ham . Der var og er bare nogle ting som jeg ikk kan fortælle min læge eller for den sags skyld mine venner. Men han sendte mig videre til en psykiater .. Som jeg forstod var fordi at jeg sov dårlig, meget dårligt .. Gør jeg også tit stadigvæk .. Men hvad vil det hjælpe at sende mig videre ? Er ikk så meget for at snakke med fremmede om det hele tiden , har snakket med 3 allerede , de 3 er min læge, min studievejleder og skolepsykologen .. Hver gang jeg snakker med en ny person eller snakker med en af de 3 personer igen , så fortæller jeg mindre, siger at det er blevet lidt bedre .. Jeg ved ikk hvorfor, vil vel ikke være en byrde for folk .. Jo jeg har stadig min kæreste .. Vi ses stadig ikke særlig meget .. Jeg savner ham bare så meget fortæller ham det os, skriver det til ham , siger det til ham når vi endelig er sammen .. Jeg elsker ham virkelig .. Om aftenen når at jeg er alene og tænker , så er det som om det gør ondt i hjertet og på en måde også i maven, svært at forklare, men ligesom en trykken, kommer kun om aftenen .. Har prøvet at fortælle ham hvad der er galt , men det er som om at han ikke forstår det, ved det måske kan være svært at have en tæt på som ikke er så glad eller sådan noget som personen burde, men man prøver da .. Han tror at jeg er ham utro med andre drenge, hvis jeg er til fest .. Har sagt flere gange til ham at jeg ikk er utro og aldrig ville være det , men han bliver stadig ved med at sige det .. Har tilbudt ham at komme med flere gange , men han vil ikke med eller oss har han for travlt .. Vennerne siger jeg ikk er rigtig klog, at jeg stadig er sammen med ham .. Men de forstår det bare ikk .. Vennerne kan jeg heller ikke rigtig fortælle noget af det til , de vil ikke forstå det .. Selvom jeg fortæller jeg har det dårligt og bare har lyst til at låse mig inde på mit værelse, så lidt tid efter begynder de at kaste deres problemer i hovedet på mig .. Kan bare ikke også have deres problemer , sammen med mine egne .. Har nok i hovedet .. Jeg er dog blevet bedre til at spise , men kun fordi jeg ved jeg er nød til at få noget at spise .. Men der er tit hvor jeg ikke er sulten overhovedet i længere tid eller jeg ikk har lyst til mad og ignorer lysten til mad. Jeg sover stadig meget dårligt, hvis jeg endelig sover så har jeg mareridt. Jeg er begyndt at tænke på døden, hvad der ville ske hvis jeg nu valgte det. Ved godt det ikke er de bedste tanker at have, men føler bare det hele er vendt på hovedet og kan bare ikke mere. Er tæt på at give op, mine venner reagere overhovedet ikke. Kan ikke fortælle dem at jeg ikke kan mere. Her den anden dage i skolen, havde jeg haft en dårlig morgen og en endnu dårligere nat, havde næsten ikke sovet og når jeg endelig sov var det med mareridt. Så da jeg kom hen i klassen, var der en af pigerne som spurgte om jeg var okay, og at jeg så ud som om at der var noget galt. Ved ikke hvorfor jeg reagere som jeg gjorde, men ud af den blå luft begyndte jeg bare at græde. Er ikke bare den person som græder foran folk, har jeg det ikke godt med og slet ikke i en klasse fyldt med folk. Den eneste grund jeg kan komme på hvorfor at jeg begyndte at græde skulle være, at jeg i meget lang tid har haft lige som en maske/facade oppe, for at skjule mig selv, hvad jeg tænkte og hvordan jeg har det, og måske var det den maskere som bare krakelerede den dag. Ved ikke om det lyder underligt. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal eller kan gøre. Min læge aflyste min sidste tid, og har ikke kunne få taget mig sammen til at ringe til ham igen, vidste at jeg bare ville lyve for ham igen ligesom alle de andre gange. For jeg kan ikke fortælle ham hvad jeg føler, når at jeg spiser, sover, er alene eller når at jeg tænker. Hvorfor skulle jeg så gå hos ham? Min studievejleder er jeg også stoppet med at gå til for noget tid siden, begyndte også ligesom med lægen ikke at kunne fortælle ham det hele og begyndte at sige jeg havde fået det bedre selvom at jeg inden i sad og græd foran ham. Græder tit, men bare uden tårer. Har grædt for meget til at kunne græde rigtigt.
Hvad kan jeg gøre, føler mig forladt og ensom. Har ”bare” brug for en som vil lytte. Ligemeget hvem, bare en person som ikke vil dømme mig eller sende mig videre, jeg vil bare kunne snakke med en person, men har bare ingen som kan eller vil snakke med mig om det her.. Please fortæl mig en måde at få det her til at gå væk på..
The One who needs to be heard.

Svar: 

Hej The One who needs to be heard.

Det lyder som om, at det er rigtig svært at være dig lige nu. Det er ikke rart når man ikke føler at der er nogen, som kan forstå hvordan man har det. Du skriver, at du bare har brug for en, som du kan snakke med. En som vil lytte til dig, uden at sende dig videre. En som ikke vil dømme dig. Jeg tror, at du har helt ret i at det er lige netop det, som du har brug for! Nemlig at få snakket alle de ting igennem som du har det svært med. Jeg tror, det er måden hvorpå du kan få det bedre.

Du fortæller, at du har været til lægen og at han har sendt dig videre til en psykiater, hvilket du har lidt svært ved at forstå. En psykiater er uddannet til at snakke med mennesker om deres problemer. Jeg tror og håber på, at psykiateren er den person, som kan hjælpe dig. Jeg ved godt, at det kan virke enormt frustrerende at blive sendt rundt mellem forskellige personer som man skal snakke med. Det er hårdt gang på gang at skulle snakke med en ny og fremmed person om sine problemer. Jeg tror, at grunden til at du nu er blevet sendt videre igen, er fordi de alle ved, at du har brug for at snakke med en psykiater. Det er sådan at kun din læge kan sende dig til psykiater, og jeg gætter på, at det er derfor din skolepsykologen har sendt dig videre til din læge. Jeg tror, at du er blevet sendt videre, fordi de alle ønsker du får den bedst hjælp!

Du fortæller, at du går til samtaler hos din læge. Er det fordi du ikke er begyndt at se din psykiater endnu? Jeg ved, at der desværre kan være lang ventetid hos en psykiater – måske er det også sådan i dit tilfælde?

Du skriver, at det er svært for dig at snakke med din læge og at du ikke fortæller ham sandheden. Du kan ikke helt forstår, hvorfor du skal gå hos ham, når du ikke føler, at du kan snakke med ham. Om du skal blive ved med at gå hos din læge, når du ikke føler, at du får noget ud af det er det svært spørgsmål. Jeg tror dog, at det måske kan være en god idé at bevare kontakten til ham, at bruge ham som et holdepunkt, indtil du får tid hos en psykiater.

Det kan være meget svært at skulle åbne sig. Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt at du åbner dig over din psykiater, når du får tid hos ham/hende. Det er vigtigt at du også fortæller om de ting som er svære for dig, da jo mere ærlig du er, jo bedre kan han/hun hjælpe dig.
Jeg kommer til at tænke på, om du måske kan bruge det at skrive dagbog eller tegne tegninger, når du har det svært. Det kan for nogen være en god måde til at udtrykke sine tanker og følelser. Det kan ikke erstatte det at snakke med en anden person, men det kan måske gøre ventetiden lidt nemmere, hvis det er rigtig forstået at du er på venteliste til en psykiater.

Du fortæller, at du sover dårligt om natten, og når du sover, har du mareridt. Når man har det svært, og har mange tanker som man måske ikke helt kan finde ud af kan det komme frem i drømme om natten. Det kan være meget forstyrrende for søvnen og kan dermed gøre at man bliver meget træt om dagen. Hvis man hele tiden føler sig træt, bliver man nogle gange nemmere ked af det. Det psykiateren kan hjælpe dig med er, at få mere styr på dine tanker og følelser og på den måde hjælpe dig til at sove bedre. Måske kan du sætte noget beroligende musik på, når du skal sove, hvis du har svært ved at falde i søvn. Det kan for nogen virke afslappende.

Jeg er glad for at høre, at du prøver at spise, selvom det er svært for dig. Lysten til at spise kan for nogen forsvinde, når de er kede af det eller har det skidt. Det er dog utrolig vigtigt for kroppen at få mad, da det er brændstof for den. kroppen er som en bil – den kan ikke køre uden benzin. Derfor er det vigtigt at du prøver at spise, også selvom du ikke føler dig sulten.

Du fortæller, at hverken dine venner eller din kæreste kan forstå hvordan du har det. Det kan være svært for at andre at sætte sig ind i, hvad det er du oplever, og hvor svært du egentlig har det. Derfor er det godt at du har en tid hos en psykiater. Du skriver, at du har brug for at snakke med en og jeg tror, at en psykiater er den person, som vil være bedst for dig at snakke med.

Det er utrolig flot at du nu har søgt hjælp flere forskellige steder. Det viser at du har lysten og viljen til at få det bedre. Jeg kan fornemme på dig, at du har det meget svært lige nu – og at du er frustreret over hele tiden at blive sendt videre, og at du endnu ikke har haft én person, som du kan snakke med om det hele. Jeg tror, at du finder denne person i din psykiater.

Jeg håber, at du vil benytte dig at tiden hos psykiateren når den tid kommer. Hvis ventetiden bliver lang skal du huske, at du altid er velkommen i chatrådgivningen, hvor du kan får en anonym snak med en rådgiver.

Mange tanker og ønsker om det bedste for dig.
Hilsen Marianne.
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program