Hej! (:

Jeg er en pige på 15 år, meget snart 16.
Jeg har haft en kæreste i 13 mdr.

Jeg har før jeg fik ham, haft kortvarige forhold, hvor de fleste drenge, svigtede mig - og kun ville have mig pga. af udseendet, og når de så var blevet trætte af at jeg ville være romantisk osv. så skred de / var utro.
Men så fandt jeg ham her (som uheldigvis bor 160 km væk fra mig), men vores forhold fungere lige nu perfekt (næsten!).

Problemet er bare at sidste år, i en periode i august/september, var han ved at miste følelser for mig, og vidste ikke rigtig om han elskede mig.
Jeg blev jo meget hurtig ked af det, for var bange han skulle gå fra mig, ligesom de andre - men havde aldrig nogensinde tænkt på at han kunne være mig "utro".
For jeg stolede SÅ stærkt på ham - havde aldrig stolet så meget på en før.

Men så den her dag, 3. september (søndag), var han med nogle venner ude og drikke.
Jeg vidste ikke engang, at de var ude og drikke. Troede han sad derhjemme ved hans familie.p
Pludselig ringer en af hans venner til mig og siger at M (min kæreste) er skæv, stiv og har kysset med en 7 klasses elev, fra hans skole.

I første omgang troede jeg ikke på det, for det var ikke ham at gøre sådan noget! så ringede jeg til M og spurgte om det er rigtig, og så fik jeg det kolde svar "øhm, måske - jeg kan ikke huske noget".
Og så blev jeg nervøs og sur og sagde at han ikke skulle kontakte mig mere den dag.

Senere er jeg så ked af det og bliver voldig (kan ikke styre mig selv, begynder at slå på alting ), at jeg ringer igen til ham, og spørger hvad F*** han har gang i.
Så bryder han sammen, og siger undskyld, og at han ikke kan leve uden mig osv.
Hans venner siger også, at jeg ikke kan gå fra ham - og at de aldrig har set ham græde så meget før.

Så vælger jeg at tilgive ham. (for jeg elskede ham så højt stadigvæk, og vidste jeg ville komme til at fortryde, hvis jeg gik fra ham).

I dag er jeg stort set kommet over det, men det sker at jeg tænker over det, og bryder sammen og græder i flere dage, og så bliver jeg pisse sur på ham, og spørge hele tiden "hvorfor??" han gjorde det, og så bliver han også sur og siger at han ikke gider snakke om det mere.

Det har virkelig påvirket mit liv, men alligevel fortryder jeg ikke, at jeg ikke gik fra ham.
Jeg prøver virkelig at glemme det.
Men når mine veninder snakker om at deres kærester har været utro, bryder jeg sammen.

Er det normalt?
At det sider så langt tid i min hukommelse?

Og hvorfor kan jeg ikke bare glemme det?, for hader at skændes med ham om det.
Og jeg føler ikke rigtig jeg kan stole på ham 100 % mere, selvom han tror det.
Nogen gange har jeg lyst til at slå op fordi jeg hader ham så meget for det - men ved jeg kommer til at fortryde det.

Hvad skal jeg gøre =/?
Er det bare mig der overdriver?

Håber du forstå.
På forhånd tak.