kan ikke komme videre

brevkassespørgsmål

kan ikke komme videre

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 15 år 10 måneder siden

for 2 uger siden slog min kæreste op over en sms. vi havde været sammen i en måned ca. men det var et rimelig mærkeligt forhold vi havde. for vi havde feks kun været sammen en aften hjemme ved mig og det skal lige siges at det var mig der tog interaktivet! resten af gangene vi så hinanden var til fester hvor vi begge drak alkohol.
men jeg kan ikke helt finde ud af om det var grunden til at han slog op. han syntes bare ikke vi passede sammen lige pludselig:s men selvom jeg ikke var tilfreds med vores forhold før han slog op gør det alligevel meget meget ondt for jeg blev mere og mere forelsket i ham for hver dag. og er det stadigvæk. når vi skrev sammen var det sådan nogle enormt søde beskeder han skrev og den måde han kiggede på mig var slet slet ikke til at stå for. men nu er det forbi og mit problem nu er så at komme videre. jeg tænker på ham hver dag og han dukker altid op i mine drømme. jeg har mødt ham et par gange men han har bare kigget på mig på en så ligegyldig måde uden at sige hej eller bare smile. og det gør det endnu mere svært for mig. for han siger at han virkelig gerne vil at vi skal være gode venner stadigvæk men så forstår jeg bare ikke hvorfor han så er på den måde?
jeg føler lidt at jeg er den eneste af os to som er ked af det over at det er fordi. selvom jeg godt ved at det var ham som slog op burde han da også bare være lidt nede over det. men det føler jeg slet ikke han er. tror faktisk bare han er ligeglad og allerede har glemt alt om mig og sikkert har gang i en ny pige efter så kort tid.
jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre for det er kun ham jeg vil være sammen med og ikke andre. mine veninder siger at jeg skal prøve at tænke på alle de dårlige ting omkring ham. men det kan jeg slet ikke, i stedet tænker jeg kun på hans gode sider og hvordan det kunne havde blevet hvis vi havde været sammen endnu.
har du/I nogle gode råd til hvordan jeg kan glemme ham og komme videre?
hilsen c.
 

Svar: 

Kære c.

Det er hårdt at komme over en fyr, som man er meget vild med, men det er en beslutning du skal tage, så du kan begynde at komme videre.

Jeres forhold er slut og det lyder på dig som om, fyren er kommet videre, derfor må du
gøre det samme, selv om det er svært.

Jeg synes dine veninder har ret i, at det kan være godt at fokusere på de negative ting omkring jeres forhold.
Du skriver, at det var et mærkeligt forhold, at det kun var dig der tog initiativ, og at i næsten kun var sammen til fester, hvor I drak alkohol.
Det lyder ikke som et godt og sundt forhold eller som et forhold med fremtid i.

I et forhold er det vigtigt, at der er ligevægt, - altså at begge parter tager initiativ, og at man kan snakke
sammen om, hvordan man har det, og ikke kun give komplimenter over sms.

Du skriver, at du tænker meget over, hvor godt jeres forhold kunne have været, hvis I var blevet sammen, men hvis du tænker tilbage på jeres forhold og de ting du skriver til mig, er det så et forhold du gerne vil blive i ?

Jeg synes, det lyder som om, at du kan få det meget bedre, og at det vil være godt for dig at begynde at se efter andre...

Bliv ved med at tale med dine veninder om det, - det kunne være godt, hvis du kunne blive lidt aflet af dem, så du kommer til at tænke på alt andet end ham..

Med venlig hilsen Denise
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program