Jeg ved ikke rigitg.

brevkassespørgsmål

Jeg ved ikke rigitg.

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 15 år 11 måneder siden

Hej.
Jeg skriver ikke rigtig for at få hjælp, for jeg mener ikke, at jeg har et problem, eller at jeg er meget forvirret.

Det jeg bare gerne vil er at få det ud til nogen.
Det vil få mig til at slappe af og få det bedre, tror jeg.

Jeg har det svært med at tale om disse ting med mine venner for dem pjatter jeg altid med, de er ikke rigtig til disse alvorlige ting.
Så jeg håber bare at I vil lytte.

Her på det sidste er jeg kommet i tanke om hele min barndom.

Min far og jeg var uvenner, og der endte med at han råbte: det var sgu da ikke mig der skred fra dig da du var lille.

Og der kom det hele ned over mig på en gang. Jeg aner ikke hvordan jeg kunne glemme det, men det der skete var at min mor og far blev skilt og min mor skred bare. Hun var væk i mange år hvor jeg besøgte hende i København, hvor hun havde fået en ny kæreste og det hele.

Når jeg besøgte dem gemte jeg mig altid inde i et skab, fordi min mors nye kæreste slog mig når min mor ikke så det.

Jeg kan huske at da min mor flyttede tilbage til Århus var der en ring, som hun havde fået af hendes kæreste, som hun nu havde gjorde det forbi med.

Den ring havde jeg et eller andet med. Jeg slog tit mig selv med den og prøvede at ødelægge den.
Jeg har ikke set den i årevis, så jeg tror det lykkedes mig at få den bragt af banen.

Da jeg kom i tanke om det for et halvt år siden ca. kunne jeg ikke lade vær med at tænke på det. Om det var rigtigt, eller om det nu var noget jeg fandt på i mit hoved. Så jeg undersøgte det ved at spørge ind til det hos forskellige familie medlemmer, og den var god nok.

Min mor og far er ret gode til at kommunikere sammen nu og de giver mig nærmest alt hvad jeg vil have. Begge mine forældre er gift igen, og det hele skulle se så dejligt ud, udefra.

Nogle gange får jeg flash backs fra 4 år siden da min fars kone var gravid med deres første barn sammen.

Jeg ved ikke hvorfor, men min far drak sind sygt meget på det tidspunkt. Han kom hjem næsten hver dag, og kunne næsten ikke gå fordi han var så stiv.

Jeg husker en nat hvor jeg vågnede ved at min far og hans kone var helt vildt i totterne på hinanden.
Det var om min fars druk problemer, og jeg overhørte en meget ubehagelig samtale om at min pap-mor ikke ville have barnet alligevel, og ting der var slemmere.

Efter den nat rejste hun væk i et halvt år, hvor vi ikke så noget til hende. I den tid var jeg alene med min far.

Jeg husker at jeg fandt en masse porno blade, og han var fuld hele tiden.
Han begyndte også et se en af hans gamle kærester, hvor jeg "kom til" at se nogle ret så heftige sms`er mellem dem.

Jeg har holdt på alle de her hemmeligheder i 4 år, hvor jeg på en måde har glemt dem. Men nu hopper de op igen, og jeg kan ikke få dem ud af
hovedet.

Det med min mor bare skred da jeg var lille? Og alt det med min far? Når jeg er alene slår jeg tit mig selv, så der er noget, der gør mere ondt end det jeg føler indeni.
Jeg græder ikke så meget over det. Kun når det går helt amok. Det skal lige siges at min mor og far virker helt normale nu.

Jeg forventer ikke noget hjælp fra jer, jeg ville bare ønske at jeg kunne tale med nogen om det, og jeg syntes jeg har fået det meste ud her.
Tak for det:)

Hilsen L
 
 

Svar: 

Kære L.

Jeg synes at det er rigtig godt, at du skriver ind til brevkassen.

Det er vigtigt at få fortalt det, hvis der er noget man gerne vil af med og dele med andre.

Det kan være, at det kunne hjælpe dig at skrive mere om det. Det kan både være at skrive dagbog, digte eller en novelle. Du kan også skrive i her i skrivekassen.

Du skriver, at du har svært ved at tale om disse ting med dine venner, og at du ville ønske, at du kunne tale med nogen om det.
Jeg vil bede dig om at tænke over, hvem du kunne tale med det om.

Du skal tænke på, hvem du føler dig tryg ved. Det kan være en i din familie. Eller en lærer på din skole eller en anden voksen på skolen for eksempel sundhedsplejersken, eller hvis du går i en fritidsklub så en af pædagogerne i klubben.

Det kan også være, at der faktisk er en af dine venner, som du føler dig tryg ved at tale med.

Du har holdt på alle de ”hemmeligheder” i 4 år og næste på en måde glemt dem.
Jeg tror, at du kan have glemt dem, netop fordi de gør ondt. Det er på en måde en overlevelsesmekanisme. Så kan det komme frem igen, når vi har flere kræfter til at bearbejde det. Men det er ikke altid, at vi selv kan bearbejde det alene.

Selvom du skriver, at det hele ser så dejligt ud, udefra nu i din familie, så fornemmer jeg, at du behov for at tale med nogen om din barndom. Det synes jeg er vigtigt at du holder fast og tror på.

Du må ikke straffe dig selv ved at slå dig selv. Der er andre måder at komme af med smerten på, end ved at påføre sig selv ny. Det forsvinder den gamle smerte ikke af – den bliver bare overdøvet et kort øjeblik.

Hvis du har brug for at tale med en rådgiver i Cyberhus, så kan du logge dig ind i vores chatrådgivning, - fortæl rådgiveren om, at du har skrevet til vores brevkasse og få ham/hende til at læse i brevkassen.

De varmeste hilsner
Loa
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program