Kære Pige 16 år.

Du fortæller meget fint om hvordan det er at være dig lige nu. Jeg kan forstå, at du står i en svær situation. Du er blevet gravid og skal have et barn, og du har svært ved at finde ud af det sammen med barnets far.

Du skriver, at han kan være meget afvisende over for dig. At han kan virke træt af dig og ikke taler særligt pænt til dig. Du fortæller også, at du slet ikke kan stoppe med at kontakte ham dagligt. At du oplever, at du har brug for ham. Du holder af ham, og du føler dig alene.

Jeg synes alligevel, du skal overveje ikke at kontakte ham et stykke tid. Det kan være, at han har brug for tid til at tænke sig om. At tænke over og forholde sig til at han skal være far. Han har brug for at afgøre hvordan, og om han i det hele taget ønsker at deltage i barnets liv.
 

Hvis han i fremtiden på nogen måde skal kunne deltage i barnets liv, er det vigtigt at I finder nye måder at være sammen på. At I forsøger at behandle hinanden ordentligt og tale pænt. Det gælder uanset om I er i parforhold sammen eller ej. Det handler først og fremmest om, at I skal have et barn sammen, og at det er nødvendigt, hvis barnet skal have en chance for at få både en far og en mor.
 

Jeg tror dog også du har brug for den tid. Tid til at tænke over, at det måske kan blive sådan, at han ikke ønsker at deltage. At han måske vælger både dig og barnet fra.

Jeg kan dog godt forstå, at du kan føle dig meget alene i din situation, og at du har brug for nogen, der hjælper, rådgiver og støtter dig. Du skriver ikke så meget om det, men jeg tænker, om du har talt med dine forældre? Har i snakket om graviditeten og om hvordan det er at være dig lige nu?

Hvis du synes, det er svært at snakke med dine forældre, tænker jeg, at der måske er en anden voksen, som du vil kunne tale med? Måske en lærer eller en pædagog? Det er vigtigt at du søger hjælp, så du ikke oplever, at du står alene.....

Du kan også anonymt logge ind i chatten, hvis du har brug for nogen at tale med om dine muligheder for at få hjælp.
 

Venligst Line