Skal tankerne bestemme, og skal der stå Melani på en gravsten

brevkassespørgsmål

Skal tankerne bestemme, og skal der stå Melani på en gravsten

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 15 år 8 måneder siden

Tankerne køre rundt i hovedet og de bliver stærkere. Tanken om at komme væk. Tanken om døden. Tanken om at hænge sig selv. Det bliver mere virkelig, for hver dag der går. Hvad så hvis det ender med det, At tankerne tager overhånd. Og det er dem der bestemmer?.

Jeg har ikke lyst til at dø, eller jo det har på en måde. Ej jeg ved det ikke rigtig. Jeg vil bare så gerne væk fra smerten der har overtaget mit liv. Jeg føler at det er et dobbelt liv jeg lever. Fordi ingen må vide noget.

Det skal de aldrig tror jeg. Jeg ved ikke om jeg vil dø. Jeg ved bare at tankerne er over det hele og jeg ikke kan bestemme over dem længere. Skal der virkelig komme til at stå Melani på en gravsten. Hjælp mig M.

Svar: 

Kære M

Jeg har fået dit indlæg fra debatten og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.

Jeg kan godt høre at du har det rigtig svært lige nu, og du føler at det hele køre rundt i hovedet. Du kan mærke at tankerne om at hænge sig selv bliver stærkere og at du så gerne vil væk fra smerten der har overtaget dit liv.

Først vil jeg gerne fortælle dig, at jeg synes det er så flot at du har skrevet i debatten og bedt om hjælp. At du har fundet styrken til at sætte ord på hvor ondt det gør inden i.

Jeg kan se at der allerede er nogle unge der har svaret på dit indlæg og som kommer med nogle rigtig gode råd. Det kan du bruge til flere ting:

1. Når du går rundt med en stor smerte, kan det godt hjælpe lidt at dele det med andre unge som også kender til det at mærke smerte, og som også har tænkt på selvmord.

2. Du kan bruge det til at mærke at der er nogen, både unge og voksne der gerne vil lytte og hjælpe dig.

Du skriver, at du ikke har lyst til at dø, men at du samtidig har svært ved at se andre løsninger. Du skal vide at selvmord ikke er løsningen og at lige meget hvor umuligt det hele virker for dig, så er der muligheder og en vej frem til lyset for dig.

Det kan være meget svært at finde vejen frem helt alene og sommetider bliver man nød til at få hjælp af andre.

Hvis man ikke er vant til at fortælle andre mennesker om sine inderste ting, kan det være en god ide at øve sig et sikkert sted. Her i Cyberhus er du anonym og ingen ved hvem du er, på den måde er det måske nemmere for dig.

Jeg syens du skal fortsætte med at skrive i debatten, måske kan du prøve at skrive til de unge der har svaret på dit indlæg? Måske kan de hjælpe dig endnu mere.

Prøv også at besøge chatten her i Cyberhus. Her er der en voksen som forstår at det kan være rigtig svært at snakke om og vil give dig den tid du har brug for.

Du er også meget velkommen til at skrive her i brevkassen igen.

På et tidspunkt når du er klar, kan du prøve at skrive et brev til en voksen du måske kender, en som du er tryg ved og stoler på. Det kan nemlig være nemmere at skrive det først og så bagefter snakke med personen.

Du skal have det bedre og du skal have hjælp til at få det bedre. Du har taget det første skridt nu og bedt om hjælp. Det et er det sværeste og det er super flot.

Jeg håber du finder styrken til at fortsætte

Venlig hilsen

Erroll (vikar for Marianne)

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program