læs når i har tid

brevkassespørgsmål

læs når i har tid

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 14 år 10 måneder siden

hej, der er en vild sød pige på skolen som jeg rigtig meget elsker jeg tør bar ikke at sige det til hende jeg tror bar hun afviser mig ved du hvad jeg skal gør

Svar: 

Hej dreng 12 år

Det lyder dejligt at du elsker en pige på skolen og jeg kan godt forstå at du er nervøs over om hun også kan lide dig.

Selvom det godt kan være svært, så vil jeg foreslå dig at du fortæller pigen hvordan du har det.

Måske kan hun også lide dig og så kunne i måske prøve at lave nogle ting sammen, for at lære hinanden bedre at kende. Det kunne være at gå ture, måske en tur i biografen, eller besøge hinanden.

Når du fortæller en pige at du godt kan lide hende, så er det også muligt at hun ikke har de samme følelser som du har. Sådan er det sommetider og nogle gange vil det lykkes og andre gange vil det ikke.

Hvis du synes det er lidt svært at sige, kan du også skrive et brev til hende. Her kan du forklare hvordan du har det og måske kan I aftale at mødes.

Hvis du mangler flere ideer, så prøv at logge på chatten her i Cyberhus. Her kan du chatte med en voksen og måske kan I finde flere ideer sammen. Den er åben mandag til torsdag kl. 15-19.00.

Du kan også prøve at spørge andre børn og unge i debatten her i Cyberhus. Måske er der nogen der har nogle gode ideer.

Håber du finder modet til at spørge hende..

Venlig hilsen

Erroll (vikar for Sascha)

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program