Svimmelanfald?

brevkassespørgsmål

Svimmelanfald?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 15 år 6 måneder siden

Heeij. Jeg Har/Har Haft Nogle Problemer Med At Spise. Spiser Alt For Lidt, Og Det Har Været Værre. Det Resulterede I Lidt Forskelligt, Så Som Svimmelanfald, Muskelsvigt, Dårlig Hukomelse Og Koncentretionsevne, Brækfornemmelser Og Menstruationen Forsvandt. Lægen Siger Ihvertfald At Det Hang Sammen. Nu Har Jeg Kun 2 Af Problemerne, At Mijn Menstruation Stadig Ikke Er Kommet Tilbage, Og Har Snart Været Væk I 4 Måneder, Jeg Er Ret Bekymret. Det Andet Problem Er, At Jeg Stadig Har Svimmelanfald Ret Tit, Og Nogle Dage, Kommer De Hele Tiden, Som Idag. Jeg Fik Et Svimmeanfald Da Jeg Rejste Mig Fra Sengen, Nåede At Komme Hen Til Døren, Tog Fat I Håndtagen, Lukkede Øjnene Og Ventede På At Det Var Ovre, Men Det Næste Der Skete, Var At Jeg Hørte Et Brag, Og Lyden Af Knust Glas. Hvor Længe Der Gik, Ved Jeg Ikke. Måske 5 Sek. Eller Flere Minutter, Jeg Aner Det Virkelig Ikke, Men Så Åbner Jeg Øjnene Og Finder Mig Selv Siddende Op Ad Mijn Reol, Med Knust Glas Rundt Om Mig. Jeg Tror Det Var En Form For Besvimelse Eller Sådan, Men Jeg Skal Ikke Sværge. Har Duh En Idé Om Hvad Det Er? Mijn Bedsteveninde Er Megaa Bekymret, For Hun Er Bange For At Det Sker Igen, Og Måske Går Mere Galt, Så Hun Har Bestemt At Jeg Ikke Må Være Alene Hjemme. Måske Også Ret Klogt.. På Forhånd Tark For Hjælpen. __Emo.

Svar: 

Hej Emo!

Det er da noget af en oplevelse du har været ude for! Jeg kan bestemt godt forstå at dig og din veninde gerne vil have af vide hvad der er sket, og om det kan ske igen.

Det er rigtig nok at du besvimede, da det sortnede for dine øjne og du ikke har en fornemmelse af hvor lang tid du har ligget på gulvet. Mange oplever ofte at det sortner for deres øjne når de rejser sig op,  når de har siddet eller ligget stille i lang tid. Man lige er nødt til at stå stille et stykke tid, før at svimmelheden forsvinder.

Grunden til at man bliver svimmel er, at blodet løber til benene når man rejser sig op, og derfor kommer der mindre blod til hjernen. Når det sker, begynder det at sortne for øjnene, og i værste tilfælde besvimer man.  Der er ikke noget farligt i det, for man får det bedre efter kort tid, når  blodet begynder at løbe til hovedet igen. Men man kan godt slå sig når man falder. Det at du i forvejen er meget svimmel pga at du spiser mindre kan gøre at du har nemmere ved at besvime end andre.

Det lyder som om det er en rigtig sød veninde du har, som tænker meget på dig. Og det er rigtig godt. Men jeg mener ikke det er nødvendigt at hun holder øje med dig hele tiden, da der er ting man selv kan gøre for at undgå at man besvimer.

Hvis du har ligget ned i lang tid i sengen, så sæt dig op et par sekunder inden du rejser dig op, da det kan ofte forhindre at man besvimer. Det er også en rigtig god idé at drikke meget vand i løbet af dagen, gerne 1½ liter om dagen. Hvis du en anden gang skulle opleve at det sorter for øjnene så sæt dig ned, eller læg dig på gulvet. På den måde løber blodet til hovedet, og du undgår at besvime.

Jeg syntes det er rigtig godt at du har snakket tingene igennem med din veninde omkring de ting du har oplevet. Hvis du besvimer igen, så er det vigtigt at du får snakket med din læge og din forældre om det, så i kan få undersøgt det nærmere.

Det er dejligt at høre at det går bedre med at spise, bliv endelig ved med det. :-) Kroppen har brug for næringen for at kunne fungere ordentlig, og mange af de problemer du har haft skyldes at du har spist for lidt, som din læge også har sagt. Men når kroppen ikke har fået særlig meget energi i lang tid, så kan menstruationen godt stoppe i rigtig lang tid, nogle gange op til et år. Jeg kan godt forstå at du er bekymret når din menstruation ikke er kommet i 4 måneder, men det tager tid inden at menstruationscyklussen begynder at fungere igen.

Venlig hilsen
Iben
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program