before its to late
before its to late
For det første vil jeg gerne give jer en stor ros for jeres brevkasse - det ser ud som om i hjælper rigtig mange, og ligger et stort arbejde i det .. så tak til jer. :) nu til mit 'problem'. Jeg har gjort noget, jeg godt ved er meget dumt, og usundt, i en længere periode. - Jeg har blandt andet kastet min mad op ... jeg tror det startede i slutningen af 8 klasse og nu går jeg i 10. jeg tænker selv meget blandet omkring det, at jeg gør det. For nogle gange tænker jeg det er mega dumt, og derfor forsøger jeg at stoppe, og spise normalt ... hvor det bare ender med at jeg sulter mig, eller spiser alt for meget, uden at kaste det op. Det er som om, der bare ikke er muligt for mig at spise 'normalt', men at jeg hele tiden skal gøre det på en dårlig måde... altså endten for meget, sulter mig, eller kaster det hele op. Af og til (jeg ved godt jeg ikke burde tænke sådan) men så ønsker jeg at jeg havde en spiseforstyrrelse... for så behøvede jeg ikke tænke ligeså meget på mad og min vægt som jeg gør nu, så kunne jeg bare lade vær med at spise, og blive tynd. men det er som om det er svært for mig, og at jeg kun kan sulte mig i ca. fire dage (hvilket giver mig en fantastisk følelse i de fire dage, selvom det er hårdt) derefter spiser jeg så en masse, og endten kaster det op, eller tuder flere timer efter jeg har gjort det, fordi jeg bare hader mig selv inderligt, og ikke kan forstå jeg har spist ... igen .... ja, sådan har det vidst været i 2 et halvt år efterhåden. jeg kunne skrive en hel roman om det her, og om hvordan jeg har det ... men det orker jeg ikke rigtig, og jeg synes det er svært at beskrive. der er ligesom bare så meget, at jeg slet ikke ved hvor jeg skal start e. men jeg føler lidt selv at det her først stopper når jeg har tabt mig, når jeg har tabt mig rigtig meget. problemet er bare at jeg ikke taber mig på denne her måde, min vægt svinger bare helt enormt, og jeg ved ikke hvordan jeg for alvor bare skal få mig selv til at stoppe med at spise, og HOLDE det ... uden at få de der 'anfald' hvor jeg slet ikke tænker, men bare spiser alt muligt shit. det jeg så sindsyg træt af, og kan slet ikke beksrive hvor svagt jeg synes det er af mig!!!!!! for jeg ELSKER når jeg ikke spiser noget, jeg synes det er en fantastisk følelse når jeg kan mærke at det gør ondt i min mave, fordi jeg ikke har spist men ja ... jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det her, jeg ved bare jeg er enormt træt af det. Jeg føler dog ikke at jeg på nogen måde har en spiseforstyrrelse, men derimod bare er virkelig dårlig til at tabe mig. men jeg håber alligevel ikke dit råd er at jeg skal snakke med nogen om det her, for det kan jeg ikke, og det har jeg ikke lysten til. jeg har lysten til at tabe mig, MEGET. :) så jeg tror det jeg endeligt vil have dig til at svare på, er hvordan jeg virkelig kan holde fast i det der gør mig glad, nemlig ikke at spise noget. håber du kan hjælpe mig, det har jeg efterhåden virkelig brug for! knus. (håber ikke det blev for rodet)
Hej med dig..
Tak for rosen og det er dejligt, hvis du og andre unge føler de kan bruge vores brevkasser.
Det er også super godt at du skriver ind, fordi jeg kan godt høre, at det her med mad og med at tabe sig, fylder rigtig meget for dig.
Jeg har valgt at lægge dit spørgsmål over i brevkassen "Når det gør ondt inderst inde". Det har jeg gjort fordi her ved de rigtig meget om når følelser går ind og bestemmer hvornår og hvor meget du spiser. Og jeg tror deres svar bedre kan hjælpe dig, men jeg kan fortælle dig, at det er både usundt og farligt at sulte sig, og at det ikke er en god måde at tabe sig på.
Husk også vores chatrådgivning, hvor du anonymt kan chatte med en voksen om de her ting også.
Kan du have en god sidste Påskadag..
De bedste hilsner
Gowsini