Hej M.

Det første jeg tænker på når jeg læser dit brev, er at du skal have lov til at nyde den gymnastik som du elsker og dyrke det på den måde du har lyst til.

Forældre kan sommetider blive grebet af deres børns evner og de bliver meget stolte. Sommetider kan de helt glemme det vigtigste, at det handler om at deres børn skal være glade.

Måske er det også sådan dine forældre har det?

Jeg synes det er meget vigtigt, at du får fortæller dine forældre om hvordan du har det og hvad du vil. Det er dig der bestemmer om du vil gå til gymnastik og hvordan.

Ud fra det du skriver, virker du som en sej pige som har godt styr på hvad der gør dig glad, og hvad der ikke gør dig glad. Det kan godt være dine forældre ved det og også synes det, men de har måske glemt det når det handler om gymnastik.

Derfor synes jeg ikke du skal stoppe med gymnastik, men i stedet snakke med dine forældre først. På den måde kan du måske løse problemet, vise dine forældre hvad du har lyst til og forhåbenlig blive ved med at lave det du holder af.

Hvis det er svært at sige direkte til dem, så vil jeg foreslå at du skriver et brev til dem, som de først læser. På den måde kan du forklare det præcist som du gerne vil, og så kan det være lettere at snakke om bagefter.

Jeg håber meget, at du i fremtiden vil nyde at lave din gymnastik på det niveau du ønsker det.

Venlig hilsen

Erroll