homo??? hjælp!!! er virkelig depri...

brevkassespørgsmål

homo??? hjælp!!! er virkelig depri...

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 15 år 3 måneder siden

Hej brevkasse.. Først og fremmest vil jeg lige fortælle at det altså er rigtig svært at fortælle jer om mine problemer... Jeg har den sødeste kæreste, O, og hun vil rigtig gerne i seng med mig. Egentlig vil jeg også gerne, men problemet er bare, at jeg ikke tænder på hende på den måde. Jeg elsker hende virkelig, men sagen er den at jeg får sommerfugle i maven hver gang, jeg ser hendes storebror. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er bange for, at jeg er ved at forelske mig i ham! Han er også kun halvandet år ældre end mig og han er virkelig så sød over for mig. Men jeg vil jo heller ikke slå op med O, da jeg virkelig holder så ufattelig meget af hende... Jeg håber i kan hjælpe mig lidt, for jeg er virkelig fortvivlet :S :'( Hilsen K.

Svar: 

Hej K

Et rigtigt godt spørgsmål du har her, jeg synes det er rigtigt godt du søger hjælp når du er i tvivl. Også selvom det er svært.

Det kan godt være lidt svært at hjælpe dig helt konkret, fordi det handler om dine følelser og at du skal mærke efter hvad der føles rigtigt for dig. Men der er et par ting jeg synes du skal overveje:

1) Der kan være forskel på facination og forelskelse, det kunne godt lyde som om du er forelsket i O`s storebror, men du kunne også godt bare være ret facineret af hvem han er... Det kan være rigtigt svært at mærke efter, men jeg synes du skal gøre et forsøg. Det er desuden meget almindeligt at man er tiltrukket af sit eget køn i løbet af puberteten.

2) Jeg synes du skal gøre hvad du føler rigtigt med O, men jeg synes ikke du skal blive sammen med O, fordi du ikke vil såre hende. Det er nok noget af det der kan såre mest.

Ud fra det du fortælle lyder det som om I stadig kunne være rigtig gode venner, hvis du vælger hende fra som kæreste.

Jeg vil også foreslå dig at komme ind i chatten her i Cyberhus. Den har åben mandag til torsdag kl. 15-19.00. Jeg tror det kunne være rart for dig at chatte anonymt med en voksen. På den måde kan du sætte flere ord på dine følelser og det kan være en rigtig god måde at finde ud af hvad du egentlig føler mest for lige nu.

Hvis du har en god kammerat eller en voksen du stoler, som du kan snakke med om dine følelser, er det også en rigtig god ide. Men du er kommet godt i gang ved at skrive herind... 

Jeg håber du finder ud af det hele...
Med venlig hilsen

Sune

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program