Hej jeg er en pige på 15, som bor på en døgninstitution for unge i alderen 12-18 år. Jeg har de sidste dage været helt ude af mig selv. Og jeg føler at jeg er nødt til at tale med nogen om det, og høre om de har samme meninger og holdninger, eller om jeg er helt forkert på den. Dette er min historie: Onsdag d. 16. sep. 09. En helt almindelig dag på institutionen - eller det troede jeg det var, men jeg blev klogere .. Min kæreste på 17, som også bor på institutionen, kom hjem efter nogle timer hos hans mor.

Han kom smilende ind til mig på mit værelse og jeg fik en kæmpe krammer, som tegn på at han havde savnet mig. Derefter går han ud i køkkenet for at tage et glas vand, og pludselig står der en masse mænd omkring ham. intet vidende om det hele, gik jeg stille og roligt ud i køkkenet for at tage et glas vand og snakke med min kæreste. Da jeg kommer derud hører jeg en af de voksne sige: "Du bliver flyttet ud på en lukket institution". Uden at tænke over det, udbryder jeg: "i kan da ikke bare sende ham væk, det er noget man skal have aftalt først?".

og min kæreste som var blevet ligeså overrakset, sagde at han skulle ingen steder. "Du har intet valg, enten går du selv ud i bilen, ellers så ska vi nok sørge for at du kommer derud. Mig som hverken havde fået glas eller vand blev pludselig skubbet ud fra køkkenet og genet ind på mit værelse, hvor døren blev låst. Jeg gik lidt rundt om mig selv, og prøvede at holde hovedet koldt. Men da jeg kunne høre at de kylede min kæreste rundt, kunne jeg ikke tænke mere. Jeg ville bare ud til ham, ville bare have lov til at sige farvel og fortælle at jeg elskede ham.

Men jeg kunne ikke komme ud og i ren frustration, tog jeg en sodavandsflake og hamrede den flere gange mod døren. Kort efter kom to mandlige pædagoger ind og smed mig ned i gulvet, hvor den ene satte et knæ i maven på mig og fik min navlepiecing til at bløde, mens den anden tog fat i mine ben og holdte dem nede. Jeg var udmærket klar over at de var meget stærkere end mig og valgte derfor at lade være med at kæmpe imod. Jeg tænkte at hvis jeg var rolig, så ville de give mig lov til at sige farvel til ham.

Efter 10 min. hvor de havde holdt mig, slap de. Men på trods af at jeg stadig ikke bevægede en muskel, så måtte jeg ikke komme ud. Jeg kunne bare ligge der på gulvet og tude, mens de predikede om alt muligt lort .. endnu 5 min blev jeg beordret til at blive, indtil de var kørt med min kæreste. her kommer så nogle spørgsmål: 1. Synes du/i at pædagogerne handlede rigtigt ? 2. Traf jeg det rigtige valg ved ikke at stritte imod ? 3. Havde de ret til at sige jeg ikke måtte sige farvel ? Historien fortsætter: Jeg var rassende og sagde ikke et eneste ord til nogen, men forlod bare institutionen med mobilen i lommen.

Jeg valgte at ringe til min kærestes mor, for at høre om det var noget hun vidste noget om. Men mærkeligt nok, så havde de ikke sagt det midste til hende, på trods af at det faktisk var hende der havde forældremyndigheden. Men det bliver oveni købet også værre. en halv time efter jeg havde fortalt hende om det hele, så ringer pædagogerne for at fortælle hende det. Hun spørger efter adresse osv. for at få lov til at se sin søn, men de nægter at give hende nogen som helst informationer .. Sent på aftenen får han lov til at ringe til hende. Han fortæller at han er ok, at han savner os.

Han forklarer bagefter at han kun har lov til at ringe til hans mor, og at han hele tiden er under opsyn, for at sikre at han ikke stikker af eller kontakter andre.

Flere spørgsmål: 4. Hvis han ikke er tvangsfjernet, og hans mor som sagt har forældremyndigheden, burde hun så ikke have mulighed for at tage ham hjem, inden pædagogerne med magt og tvang fjernede ham? 5. og burde de ikke i det midste have snakket med dem om det inden, så de havde en chance for at være medbestemmende eller i det mindste kunne sige farvel? 6. er det iorden at han kun har ret til at kontakte sin mor? Jeg håber der er nogen som vil besvare mine spørgsmål, og måske fortælle mig om det overhovedet er lovligt at gøre sådan, for i min verden er det, det man kalder kidnapning eller frihedsberøvelse ?

Lidt Info: Hans mor kontakter familierådgiveren, sagsbehandleren og muligvis politiet på mandag, for at hun kan få sin lille dreng hjem igen. Hun har i sinde at flytte ham hjem og fraråder alle forældre om at flytte deres børn til den institution.