Hvordan får jeg ham tilbage

brevkassespørgsmål

Hvordan får jeg ham tilbage

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 14 år 10 måneder siden

hej.jeg er en pige på 18,som har mistet mit livs kærlighed for lidt over en måned siden da jeg ``kom til`` af være ham utro.er kommet ham til gode da han skal forloves snart igen men jeg kan ikke komme videre,jeg tænker hele tiden på ham og selvom det gør mig mere slidt end det gavner kan jeg heller ikke lade være med af kigge på billeder af ham.fortryder det så bitterligt.vi ville haft 11 mdr´s dag her d.27/2 hvis vi stadig havde været sammen. min nuværende kæreste ved ikke noget om det her da jeg ikke vil såre ham eller miste ham for noget.har mistet mit livs kærlighed 1 gang og det skal ik ske igen.håber du kan gi mig et råd hilsen den fortvivlede

Svar: 

Hej fortvivlede pige.

Jeg kan godt forstå du har brug for råd, for det virker til at du har en masse følelser som er svære at holde styr på. Det er bestemt ikke rart at miste sit livs kærlighed og jeg kan godt forstå, at du gerne vil undgå at det sker igen.

Man kan komme til at gøre nogle ting i et forhold, som gør at det går forbi. Som for eksempel at man er sin kæreste utro. Det kender du til nu og du fortryder det inderligt, for du savner og tænker på din ekskæreste og kan ikke lade være at kigge på billeder af ham. Når man gør noget, som man bagefter fortryder, så kan få have det dårligt med sig selv og det er en svær følelse, især når man så også oplever ulykkelig kærlighed. 

Når jeg læser dit indlæg så kan jeg mærke at du stadig er meget glad for din ekskæreste, og du skriver også "hvordan får jeg ham igen". Men du skriver også at du ikke vil miste din nye kæreste, fordi du ikke vil miste dit livs kærlighed igen. Så jeg er i tvivl om hvad du helst vil. Vil du gerne have din ekskæreste tilbage eller vil du gerne undgå at miste din nye kæreste?

Jeg har et par råd jeg vil give dig også nogle tanker jeg vil dele med dig, som du måske kan have glæde af:

1. Hvis du vil blive sammen med din nye kæreste, så skal du give helt slip på din ekskæreste. Det er mest fair for dig og din nye kæreste at i har en ærlig chance. Du skal også tænke på at din ekskæreste også har ny kæreste og er forlovet - det er ikke sikkert han er interesseret, hvis du vil prøve at få ham igen.

2. Jeg synes også du skal mærke efter om du måske har brug for at være single i noget tid. Når man bruger lidt tid på at behandle nogle stærke følelser og komme sig over et brud, så er man nogle gange mere klar til at komme videre og blive forelsket igen.

Jeg synes det er en god ide at du får snakket om de følelser og de tvivl du oplever. Når du snakker om det, kan det hjælpe med at få styr på følelserne. Du kan snakke med dine veninder eller din familie eller en voksen her i chatten. Chatten har åben mandag til torsdag fra kl.14-19.

Jeg håber du føler at der er mening i mine råd. Når man har ondt i hjertet, så kan det være svært at føle at man kan give slip. Men det er godt du prøver at gøre noget.

Mange tanker

Bibi

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program