Skal jeg blive eller flytte?

brevkassespørgsmål

Skal jeg blive eller flytte?

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 14 år 10 måneder siden

Jeg vil gerne bede om et råd og vejledning. Det handler om min kæreste og jeg. Min kæreste har haft trang til at tage stoffer men det er blevet sjældnet efter vi er begyndt at komme sammen, og han siger han til tider godt kunne finde op at tage i ny og næ, mere hvis muligheden var der, men jeg er ikke meget for at være i et forhold der bliver taget stoffer eller drukket igennem. jeg kunne godt tænke mig et mere modnet og ordentlig forhold, men jeg tvivler stærkt det kan lade sig gøre Oven i købet måtte jeg finde mig i at han vil mødes med sin eks, hvilken jeg hellere ikke finde mig godt tilpas med, men uden over det lyver han meget, ang. Om han har indtaget stoffer eller ej, og andre ting. Første i forholdet var han meget hjælpsom og var der for mig, hvis jeg bad og hans hjælp så hjalp han også der var der ingen problemer, men iforhold til nu, er han ligeglad med alting udover sin uddannelse og sin eks kæreste samt veninder og hans familie. jeg ved han skriver sammen med en anden pige men han benægter alt, og det gør han hver gang jeg konfronterer ham med tingene, selvom jeg ved 100 % at der er rigtigt. Jeg ved selv det ikke er et sundt forhold jeg er i, jeg rende rundt og tror konstant han ser en anden i smug, samt skriver og ringer.. han tager sin mobil med hver gang selv at han skal tømme postkassen. Har jeg en grund til at være mistrorisk??? Jeg ved selv jeg ikke kan være meget mere længere i dette forhold, men har virkelig et ønske så inderligt at jeg kan få det til at fungerer som det har kunne i starten, skal siges vi har været sammen i 1½. Førhen kunne vi hellere ikke få nok af hinanden, hvilken jeg hellere ikke kan endnu, men han afviser mig hele tiden, hvis jeg blandt andet prøver at ligge op til sex, det virker som om han lige har fået taget trykket af en anden, men er begyndt siden november måned 2009 virker så ligeglad med mig.. jeg aner iikke hvad jeg skal stille op.. jeg har mest af alt lyst til at flytte men alligevel ikke.. det er nemmere sagt end gjort.. men til sidst nu her er jeg begyndt at blive vild parnoid over om han er sammen med en anden, selvom han påstår han tager i skole eller på arbejde.. har så svært ved at tro på ham.. Hvad skal jeg gøre eller sige..? Er der en måde på hvordan jeg kan aflæse ham på.. eller noget.

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå du beder om råd og vejledning og jeg kan tydeligt mærke, hvor fortvivlet du er. Du spørger om du har grund til at være mistroisk og om du på en eller anden måde kan aflæse ham og om du bør blive eller flytte. Jeg kan forstå at du holder inderligt meget af din kæreste og at du bare gerne vil have at jeres forhold kan blive som det var i starten.

Ud fra det du skriver, så er det nogle helt naturlige spørgsmål du stiller og de kan være svære at finde svar på selv. Så jeg vil gerne prøve at hjælpe.

Jeg synes det virker som om du har en klar ide om, hvordan du ønsker et forhold skal være. Du vil gerne have en kæreste som er der for dig og kan hjælpe dig, når du har brug for det. Du ønsker dig et modent og ordentligt forhold. Og du skriver at du ved hvilket slags forhold du ikke har lyst til at være i - et forhold hvor din kæreste tager stoffer og drikker igennem. Og du ved at det ikke er et sundt forhold du er i. Det vil jeg give dig ret i. Jeg synes heller ikke du skal være i et forhold, hvor din kæreste benægter alt du konfronterer ham med, når du ved det er 100% rigtigt. Jeg tror du har en fornemmelse i maven, som du skal stole på.

Men som du siger, så er det  nemmere sagt end gjort. Du føler du bør flytte, men du vil også gerne kæmpe. Jeg tror du allerede er igang med at gøre nogle ting op med dig selv, og det er bare så fedt, at du får en følelse af hvad du synes der er ok og ikke ok i et forhold. Den følelse kan give dig styrke og selvtillid og det er vigtigt du forstår hvad du vil.

Du skriver at du ikke kan blive meget længere i det, og for mig virker det som om du allerede har svar på nogle af de spørgsmål du stiller. Jeg tror det er svært for dig at tage en beslutning og det kan jeg godt forstå, for det er aldrig let at skulle bryde med en man holder af.

Jeg kan ikke fortælle dig om du skal blive eller om du skal flytte. Men det er de to muligheder du har og du skal gøre op med dig selv, hvilken mulighed der er den bedste for dig. Det kan du gøre ved at lytte til den fornemmelse du har i kroppen om at der er noget galt i jeres forhold.  Jeg ved det ikke er en let beslutning, for der kan være en masse følelser i klemme. Du skal føle dig tryg og elsket i et forhold.

Det vil være en rigtig god ide at du snakker med dine veninder og venner om det. Og også dine forældre, for du kan få brug for en masse støtte og nogle som kan hjælpe dig. Du kan også logge på Chatten som  har åben fra kl.14-19 mandag til torsdag. I chatten kan du snakke med en voksen, som kan lytte til dig og hjælpe dig med at finde svar.

Jeg synes du virker som en stærk pige, der står i en svær situation. Du skal træffe en svær beslutning, men du skal også forstå at det også handler om at du skal have det godt. Det er det vigtigste.

Mange tanker

Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program