jeg vil bare gerne tabe mig!! ellers vil jeg bare dø!

brevkassespørgsmål

jeg vil bare gerne tabe mig!! ellers vil jeg bare dø!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 9 måneder siden

Hej. jeg er 165cm høj og vejer 63kg!! jeg er bare så fucking klam og fed og vil gerne være tynd og smuk! -jeg ville bare høre om der er nogen der kan hjælpe mig, for jeg hader virkelig livet! jeg sys jeg er RIGTIG FED, og vil virkelig gerne tabe mig... jeg har prøvet anoreksi i ca. 2 dage, og det var virkelig let for mig at undgå mad, men min lære og min mor opdagede mig og jeg blev virkelig bare råbt af i flere timer...! jeg vil rigtig gerne være smuk! men jeg er fed, og man er kun smuk hvis man er tynd! jeg vil være ligeså tynd som alle modellerne eller tyndere! -jeg vil høre om der er nogen der kan give mig nogle ideer til hvordan jeg kan skjule at jeg overhovedet ikke spiser noget, så hverken min mor eller lærere finder ud af det? -jeg har også et andet problem, jeg føler.... eller jeg VED at min mor elsker min lillebror (13år) meget mere end hun elsker mig! jeg for skylden hvis han gør noget forkert og når jeg gør ting for at gøre hende glad... f.eks. ryder op, dækker bord, laver mad, køber ind... osv.... Så flipper hun bare på mig og råber af mig, uden jeg selv ved hvorfor. her for ik så lang tid siden råbte hun af mig og sagde "er du klar over hvor meget jeg tager mig sammen for ikke at SLÅ DIG også bare lade dig være her alene!?".... Der brød jeg fuldstændig sammen, og blev helt 100% sikker på at hun ikke elsker mig.... jeg kan ikke klare livet mere, hvis der ikke er nogen der vil hjælpe mig. min mor har nogengange bare ignoreret mig, og ladet som om jeg ikke findes... det er forfærdeligt at blive overset af sin egen mor! -jeg har ik set og snakket min far i snart 10 år, fordi de blev skilt og han vil også hellere snakke med min bror end mig.... det er altid mig der er "barnet der bare er der" jeg føler mig usyndlig og grim.... jeg føler at min mor og far er flove over mig, og ik vil kendes ved mig, og jeg har virkelig brug for at der er nogen til at elske og være der for mig når jeg har brug for det..... nogengange har mig og min mor måske 1-2 timers lykkelig mor datter tid.... men så kommer min bror, også er han pludselig meget vigtigere! -jeg er stolt over at jeg overhovedet har holdt ud i så lang tid, men hvis det ik snart ændre sig til det bedre, bliver jeg nød til at tage livet af mig selv.... for kan fucking ikke mere! jeg har de bedste veninder i verden og et er også KUN pga. dem at jeg stadig vil leve.... men det er på en måde bare ikke nok, når man ved at ens forældre ikke elsker én! Hjælp mig! hvordan skal jeg få min mor til at elske og være stolt af mig? JEG HÅBER AT DER IKKE ER ANDRE DER HAR DET LIGESOM MIG, FOR DET HER LIV ER IKKE VÆRD AT LEVE! -jeg er også blevet mobbet det meste af mit liv i skolen... 9år nu... og jeg kan ikke mere.... lærene ved det godt, min mor ved det godt.... men der bliver bare ikke gjort noget ved det.... jeg har lyst til at dø, har cuttet i mig selv et par gange, det for smærten ud, men det varer ikke længe før den kommer igen..... -jeg vil RIGTIG gerne være anorektiker, så jeg kan blive smuk og tynd.... jeg hader at være fed og hader at blive mobbet og blive kaldt fede og delle osv... hvis jeg er tynd, kan de nemlig ik sige det mere, også vil jeg blive lykkelig.... Så PLEACE hjælp mig! ): håber der er nogle derude, som vil hjælpe mig og svare på mine spørgsmål... kh. Bambi

Svar: 

Hej Bambi!

Det lyder som om, at det er meget svært at være dig lige nu – det er ikke rart! Du skriver om mange ting, som gør dig rigtig ked af det, og jeg er glad for, at du har valgt at søge hjælp i brevkassen. For du har brug for hjælp til at få styr på de ting, som gør dig ked af det! Først og fremmest søger du hjælp til at blive anorektiker, fordi du ønsker at blive tynd og smuk. Det synes jeg ikke er en god løsning, fordi anoreksi er en farlig sygdom, som har store konsekvenser. Anoreksi er så farlig at man kan dø af den og hvis du spørger dem som har anoreksi, så tror jeg ikke, at de er lykkelige. Jeg kan godt forstå, hvis du tænker, at anoreksi kunne være løsningen på dine problemer, men det er det ikke. Der er andre og bedre måder hvorpå du kan få det bedre. Du har brug for hjælp – og jeg vil give dig nogle forslag til, hvor du kan finde denne hjælp. Der er mange, som bliver ekstremt fokuseret på deres vægt og udseende, når de har de har det svært. Det er ofte et udtryk for, at der er noget i deres liv som gør rigtig ondt. De kan have en idé om, at de bare skal tabe 3 kg mere, og så bliver de glade og lykkelige – sådan fungerer det bare ikke! Dine problemer forsvinder ikke sammen med kropsvægten. Hvis du skal have det bedre, må du gøre noget ved det, som gør ondt og gør dig ked af det! Der er flere ting, som gør dig rigtig ked af det lige nu. Du fortæller, at du bliver mobbet i skolen - at de kalder dig fed og delle. Det er frygtelig at blive mobbet – det gøre en rigtig ked af det, og kan gøre at man føler, at man ikke er noget værd. Jeg tror slet ikke, at de som mobber ved, hvor ondt det gør at blive mobbet! Det skal stoppes – og det kan du ikke gøre alene!
 Du fortæller, at både dine lærere og din mor ved, at du bliver mobbet, men at der ikke bliver gjort noget ved det. Det er simpelthen ikke godt nok! Skolen har pligt til at sørger for, at det bliver stoppet, hvis nogen bliver mobbet. Og derfor er det vigtigt, at du igen prøver at snakke med din lærer om, hvordan du har det. Du fortæller, at du har en lærer som opdagede, at du ikke spiste – er det måske en lærer som du kan snakke med om mobningen? Det er vigtigt, at du bliver ved med at fortælle lærerne, at de mobber dig – for det er lærerne som skal stoppe det. Du fortæller også, at du ikke tror, at din mor elsker dig – at hun elsker din bror mere end dig, og at hun er flov over dig. Jeg tror grundlæggende, at forældre altid elsker deres børn. Jeg tror dog også, at nogle forældre glemmer at vise det. Det kan måske være fordi, at de er stresset eller selv har nogle problemer som gør, at de i hverdagen ikke altid får vist og fortalt deres børn at de elsker dem. Og det er selvfølgelig ikke godt nok. Men jeg tror bestemt, at din mor elsker dig, selvom hun måske ikke altid viser dig det.   Du fortæller, at I nogle gange har en hyggelig mor-datter stund - det er dejligt! Og som jeg forstår dit spørgsmål, så vil du gerne have mere af det. Derudover har du også brug for, at din mor viser, at hun er stolt af dig og elsker dig. Har du prøvet at snakke med din mor om det? Jeg ved godt, at det kan være svært at snakke om…. og måske har du prøvet, uden at din mor forstod dig? Det er vigtigt, at din mor bliver opmærksom på, hvordan du har det. Det er derfor, at jeg foreslår, at du skal snakke med hende. Hvis det er svært at snakke med hende, kan du måske skrive et brev til hende, hvor du fortæller hvordan du har det. Du kan også vælge at vise hende det, som du har skrevet her i brevkassen – for du beskriver rigtig godt, hvordan du har det, og hvad der er svært for dig. Hvis du føler, at du har prøvet at snakke med din mor – eller du synes, at det er for svært, skal du finde en anden voksen, som du kan snakke med. Du SKAL have hjælp fra en voksen, så du kan få det bedre! Kan du måske snakke med den lærer, som fandt ud af, at du ikke spiste i et par dage – det lyder som en lærer, der bekymrer sig om dig. Vis den lærer det, som du har skrevet her i brevkassen og fortæl ham/hende, at du har brug for hjælp. Du snakker meget om din krop og vægt – jeg kan ikke se dig, og derfor kan jeg ikke bedømme, om du har brug for at tabe dig. Jeg vil i stedet foreslå, at du snakker med sundhedsplejersken på skolen. Hende kan du snakke med om din vægt og din kost. Igen er det vigtigt, at du husker, at du skal fokusere på det, som gør dig ked af det og ikke kun din krop. Det er vigtigt, at du får hjælp både til at få stoppet mobningen og til at få snakket med din mor. Du har krav på at føle dig elsket og værdsat - for det at vide, at du er elsket for den du er, vil gør dig mere glad og tilpas. Når man føler sig glad, så føler man sig også mere smuk! Den sande skønhed kommer nemlig indefra, og kan ikke måles i kilo på vægten. At være tynd betyder bestemt ikke, at problemerne forsvinder. Det er flot, at du søger hjælp her i brevkassen, og jeg håber nu, at du vil tage skridtet fuldt ud og søge hjælp i den virkelige verden. Enten ved at snakke med din mor, din lærer, sundhedsplejerske, eller en anden voksen som du kender – måske dine veninders forældre eller en i din familie. Du kan også kigge forbi chatrådgivningen her i Cyberhus, hvor du anonymt kan chatte med en rådgiver. Du kan snakke med rådgiveren om, hvordan du har det, hvem du kan snakke med, og hvad du skal sige. Chatten er åben mandag til torsdag kl. 14-19. Jeg håber meget, at du finder hjælp, så du kan blive en glad pige med mod på livet. Mange tankerMarianne  

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program