Det gør mig sur
Det gør mig sur
Ja altså, jeg synes selv at jeg ser normal ud, og at jeg faktisk er okay pæn. - der er bare én ting der er virkelig træls, og faktisk totalt ødelægger mig udseende, og det er min næse, den er rimelig stor, og så er der en bue på den. Jeg har fået at vide af nogen at den er stor, og så griner de af mig. Og så prøver jeg selvfølgelig at fortælle at jeg ikke kan gøre for det, og at de bare skal lade mig være, og det gør de så. - men det er ikke det største problem, det værste er at jeg er så bange for at nogen skal lægge mærke til den, hvis de ser mig fra siden af i skolen, at det går ud over undervisningen, og jeg kan ikke koncentrere mig fordi jeg prøver at finde dne bedste vinkel hvor ingen kan se min næse fra siden af. Jeg har tænkt på at få en næse operation, men det vil sikkert koste meget, og jeg ved ikke hvor gammel man skal være for at få det. - jeg bliver aldrig helt tilfreds med mit udseende før at min næse bliver pæn, jeg går bare og håber på at den forandre sig når jeg bliver ældre, for jeg VED at jeg ALDRIG bliver glad for min næse. Håber i kan hjælpe, tak på forhånd. - Den irriterede.
Hej
Jeg er ked af at høre, at det går dig sådan på hvordan din næse ser ud. Det er rigtig godt at du kan se andre kvaliteter ved dig selv. Du er kommet til at fokusere rigtig meget på din næse, og det gør at du bliver mere og mere utilfreds med den. Fordi du er kommet til at tænke så meget over det, kan det komme til at virke meget slemt for dig. Men det betyder ikke at andre tænker det på samme måde som dig. Du må prøve ikke at fokusere så meget på det, me i stedet fokusere på det du godt kan lide ved dig selv. Det lyder til at det ødelægger meget for dig, fx undervisning fordi du tænker så meget på det.
Det er flot at du kan sige fra når hvis der er nogen der kommenterer på det. Det viser at du er stærk. Når du er 13 år, vil dit udseende stadig ændre sig med tiden. Det bertyder ikke at din næse bliver mindre, men at dit ansigt kan ændre sig så det ikke betyder noget. Det at dit udseende ændrer sig, betyder også at det vil være meget risikabelt at få en næseopreration. Det er faktisk altid risikabelt, det er ikke sikkert at du vil synes det er pænere bagefter. Det er mange sådan en opration går galt for. Det vigtige er også at du bliver glad for hvordan du ser ud, og det lyder til at du har meget at være glad for.
Det at du tænker så meget over din næse, kan også betyde at der er noget andet du er ked af. Det kan ex være at du har lidt dårlig selvtillid, og det kan man arbejde med. Jeg vil foreslå at du snakker med dine forældre eller en anden voksen du har det godt med. Det kan ofte hjælpe.
Venlig hilsen Denise